Mode

Se hele The North Face x Gucci-kollektionen lige her

- 25/01/2021

Det nye samarbejde mellem The North Face og Gucci forener praktisk udendørstøj med farvestrålende 70’er-referencer i materialer, der er perfekt til regn og slud. Læs med her, når ELLE tager dig med bag designsamarbejdet og viser dig de nye, geniale items, som du kan klikke hjem.

Det praktiske udendørsmærke, The North Face, er kendt for at levere tøj, som særligt er velegnet til hiking, trekking og camping – i princippet til alt det, som foregår udenfor. Det italienske modehus, Gucci, derimod, er kendt for deres high fashion items som for eksempel deres ikoniske håndtasker, sko (her især deres loafers) og deres altid modige og farvestrålende tøj.

Nu har de to mærker slået sig sammen og lavet det både praktiske og trendy samarbejde: The North Face x Gucci. Kollektionen er inspireret af The North Faces originale items fra 70’erne og kombinerer de to mærkers fællesværdi; at udforske verden – hvad end det er i bjergene eller på podiet.

Læs også: Uniqlo vender tilbage i samarbejde med Jil Sander

Kreativ direktør for Gucci, Alessandro Michele, er kendt for altid at skabe en video i forbindelse med sine nye kollektioner – og The North Face x Gucci-kollektionen er selvfølgelig ingen undtagelse. Artisten Sean Vegezzi har derfor skabt nedenstående dokumentar, som tager os gennem de italienske bjergkæder, Dolomitterne, og bjergkæden, Sierra Nevada, i Californien. Her møder vi ekstremsportsudøvere i kollektionens farverige og modige tøj. Dokumentaren tager os også bag om designprocessen, og inkluderer interviews med både Guccis kreative direktør, Alessandro Michele, og kreativ direktør for The North Face, David Whetstone.

Kollektionen, som både er designet til kvinder og mænd, indebærer ready to wear-tøj, bløde accessories og sko. Alt sammen selvfølgelig i fantastiske print og farver, og i materialer, som holder dig både tør og varm fra vinterens regn og slud.

Læs også: Hailey Bieber render ærinder iført dansk design

Måske vi ikke ligefrem skal op i bjergene og være modige, men vi drømmer om at være modige i vinterens gadebillede iført The North Face x Guccis grønne, nylon flyverdragt eller deres printede og plisserede silkenederdel.

Kig med i galleriet herunder, og opdag hele The North Face x Guccis nye kollektion.

Du kan klikke dine favoritter hjem lige HER.