Gannis fine video er inspireret af Sophia Coppolas film "The Virgin Suicides" og tilføjet Gannis sensuelle og legefulde udtryk
Så har Ganni offentliggjort deres nyeste kampagnevideo, som viser stemningen i deres kommende forår/sommer-kollektion, og vi tager os i at drømme os langt væk til solskin og sommerdage.
Gannis fine video er inspireret af Sophia Coppolas film “The Virgin Suicides” og tilføjet Gannis sensuelle og legefulde udtryk. Stemningen er halvt hjemmevideo-stil, halvt skrøbelig melankoli og lange, legende dage i sommerhuset.
Ditte Refsstrup, kreativ direktør hos Ganni, siger om videoen:
“Det er altid sjovere at se vores tøj brugt i en situation, i bevægelse, i et særligt univers, frem for på en bøjle eller gine, så det var meget naturligt at lave en kollektionsvideo igen i år. Vores spring-kollektion er inspireret af den intense stemning i Sofia Coppolas dragende film “The Virgin Suicides”, og den stemning havde vi lyst til at lege videre med på vores egen måde, både med film og med tøjet, der begge bevæger sig fra mørk og sensuel til naiv og opløftende.”
Videon er skabt af ELLE-fotografen Olivia Frölich og filmfotograf Frederik Säll.