Mode

Se den nye NikeLab X Sacai kollektion og video med Binx Walton

- 13/03/2015

Sports pioneren Nike er lige så stille begyndt at dyppe de sneakers-beklædte fødder i det store modehav, og nu har de for alvor markeret sig med den spritnye NikeLab X Sacai kollektion. Se hele kollektionen inklsusive kampagnevideoen med Binx Walton her.

Flere og flere designere af mere fashionabel karakter har efterhånden været i samarbejde med det globale og atletisk drevne Nike. Brandet har tidligere lanceret kollektioner med blandt andre Riccardo Tisci, Pedro Lourenco, Johanna F. Schneider og Errolson Hugh. 

Nu er turen kommet til japanske Sacai og skaberen af mærket, designer Chitose Abe, der i fællesskab lancerer capsule kollektionen NikeLab X Sacai. 

Læs også: Reebok lancerer ZPump Fusion – en revolutionerende løbesko

Samarbjedet med Sacai inkluderer en helt ny kollektion af mere feminine og moderne sportssilhuetter, hvor innovation og stil er hovedinspirationen bag. Nike og Sacai kalder resultatet af samarbejdet og den endelige kollektion for en fejring af kroppen i bevægelse og har i deres design fusioneret forskellige sportsgrene som tennis, løb og fodbold. 

Se videoen for den nye kollektion med den skønne Binx Walton her:

Om samarbejdet med Nike siger Chitose Abe: “Nike er i mine øjne et ikonisk brand med øje for innovation og præstation, og det har været insipirende at arbejde med dem.”

Læs også: Adidas og Pharrell lancerer Supercolor-sneakeren

Som en særlig feature bliver den klassiske sneaker Nike Air Max 90 lavet i en helt ny version i NikeLab X Sacai kollektionen, nemlig en helt særlig ‘slip-on’ version, der gør den både mere bevægelig og let at få af på. 

NikeLab X Sacai kollektionen er tilgængelig verden over fra den 19. marts, 2015, i udvalgte butikker og online

Vi har samlet hele den sporty og feminine kollektion i galleriet. 

Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem.