Mode

Se billedet: Hertuginde Kate iført kjole inspireret af den, prinsesse Diana havde på i 1988

- 20/06/2022

Da hertuginde Kate og Prins William besøgte væddeløbsbanen til 'Royal Ascot', var Kate Middleton iført en kjole, som var inspireret af en kjole, som prinsesse Diana bar til samme lejlighed i 1988.

Hertuginde Kate Middleton viser igen og igen, at hun er et stilikon. 

For nylig deltog hun i dronning Elizabeths 70-års jubilæum som regent iført en pastelgul kjole fra designeren Emilia Wickstead, som ikke var bare smuk, men også et godt bud på sæsonens brudekjole.

Den seneste kjole, som hertuginde Kate er set i, var i forbindelse med ‘Royal Ascot’ på væddeløbsbanen sammen med prins William, hvor hun var iført en polkaprikket kjole i sort og hvid med matchende hat fra den London-baserede designer Alessandra Rich og de smukkeste perleøreringe. 

Foto: Mega

Den polkaprikkede kjole og matchende hat var dog ikke kun et smukt og meget stilfuldt valg fra hertuginden.

Det var også en hyldest til prins Williams mor, prinsesse Diana, som bar en lignende kjole og hat samt perleøreringe til samme begivenhed, ‘Royal Ascot’, i 1988.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Når tankerne ledes hen på en prikket kjole, matchende hat og perleøreringe i kombination med en væddeløbsbanen, er det næsten umuligt ikke også at få associationer til filmen ‘Pretty Woman’. For det er præcis dét, der udgør et af de mest populære stiløjeblikke fra filmen, hvor Julia Roberts er sammen med Richard Gere på væddeløbsbanen.

Foto: Ritzau Scanpix

‘Pretty Woman’ havde premiere i august 1990, så måske Julia Roberts og kostumedesignerne bag den populære film, ligefrem var inspireret af prinsesse Dianas polkaprikkede kjole på væddeløbsbanen til Royal Ascot, som hun havde på året forinden. 

I galleriet har vi samlet 30 af prinsesse Dianas bedste stiløjeblikke gennem tiden.

Læs ogå

Hertuginde Kates kjole er perfekt inspiration til sæsonens brudekjole