Mode

Se Acnes limited edition Stockholm-tørklæde

- 17/12/2012

Acne fejrer ny butik i Tokyo med et nyt limited edition silketørklæde

Har du brug for et sidste-øjebliks-ønske til din jule-ønskeseddel? Så har ELLE en god nyhed til dig.

Svenske Acne har nemlig lige lanceret et nyt silketørklæde med motiver fra modehusets hjemby, Stockholm. Der er kun et begrænset antal tørklæder til salg, og det lanceres i anledning af, at Acne netop har åbnet ny butik i Tokyo. For med Stockholm-tørklædet følger en lille æske, så den nye butik nu meget symbolsk kan tilbyde sine besøgende et lille stykke Stockholm i æske.

Tørklædet er lavet 100 procent af silke og kan kun købes på Acnes webshop. Det koster 1.795 kr. plus forsendelsesgebyr.

Få fingre i Stockholm-tørklædet via dette link.