Mode

Saint Laurent åbner endelig butik i København!

- 16/03/2015

Nu slår Saint Laurent langt om længe dørene op til deres første og længe ventede butik i Danmark. Det sker i Illum i København.

I oktober kunne vi her på ELLE fortælle, at den første Saint Laurent butik i Danmark var blevet annonceret til åbning i februar, 2015. Med en smule forsinkelse sker det nu endelig!

Læs også: Won Hundred og Cecilie Lassen lancerer ACT3 kollektionen

Hvis du bor i København, har du måske på dine ture op og ned ad Købmagergade bemærket, at en større ombygning har været i gang i Illum. De har haft travlt med at omdanne hele deres underetage, i samarbejde med Group88, til at huse luksus shop-in-shops med både Balenciaga og Saint Laurent og andre luksusbrands såsom spanske Loewe. Nu åbner så endelig Saint Laurent butikken i Illum den 28. marts, 2015! 

Den 180 kvadratmeter store butik vil indeholde alt, hvad det shoppeglade hjerte begærer, så selvom vores bankrådgivere måske bliver en smule nervøse, kan vi her på ELLE næsten ikke vente med at besøge den nye Saint Laurent butik. 

Læs også: Rabens Saloner åbner flagskibsbutik i København

Saint Laurent butikken i København er skabt af Hedi Slimane, og den fremstår i tråd med det globale butikskoncept med rene linjer og rå matieraler. Materialerne i butikken består blandt andet af håndskåret marmor, stål og glas.

I galleriet kan du få en fornemmelse af, hvordan Saint Laurent butikken i København kommer til at se ud. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.