Printet er smart, men det kan også være tricky at style i et stilfuldt look. Derfor viser vi selvfølgelig også her, hvordan vi selv ville style det.
Selvom leopard længe har været på vores radar og vi allerede har flere styles i klædeskabet, er det altid dejligt at byde en gammel kending velkommen tilbage – for det er nemlig, hvad leo er – tilbage. Og denne holdning deler vi (heldigvis) med store modehuse som Alaïa, Jacquemus og Marni, som er gået all in på printet i fulde (og næsten fulde) leopard-looks.
Herunder har vi samlet nogle af de smarteste leo-styles, så du også kan komme med på trenden i det omfang, der lyster.
Hvis du synes, at et leopard-look fra top til tå er en tand for meget eller for vildt, kan du blot adoptere enkelte dele og style det med mere rolige farver. Derfor har vi i bunden også samlet bud på items, som du kan style dine leo-ting med, hvis du vil skrue lidt ned for printet.
Selvom vi er ellevilde med leopard, forstår vi, at det ikke nødvendigvis er for alle at køre fuld leo. Hvis du alligevel er vildt med printet, foreslår vi enten at parre en leopard-overdel med et par neutrale, sorte habitbukser, eller omvendt går med en sort blazer til en leopart-underdel – og så med et par klassiske loafers eller sorte hæle, hvis looket skal dresses op.