Hvem kan ikke altid bruge et par nye sneakers? Skoen er en af vores favoritter, og i år er vi særligt vilde med de trends, designerne har lagt for sæsonen. Det er noget med måske at kigge i dine forældre eller bedsteforældres garderober.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Selvom vi elsker at hoppe i et par ballerinaer, mary janes eller et par sko, hvor vores tæer kan få lidt luft, når foråret og sommeren rammer, er der intet, der slår et par sneakers. Og særligt denne sæson er vi kæmpe fortalere for de modeller, som designerne har sat på dagsordenen.
Mens vi over mange sæsoner har set de chunky, løbeskos-agtige modeller med reflekser og stor sål, byder denne sæson overvejende på en lidt anden og mere nostalgisk trend. Fælles for de sneakers, der kommer til at dominere S/S 25-sæsonen, er nemlig ‘retro’.
Ofte har vi måske kigget en ekstra gang, når vores bedsteforældre er dukket op i et par af deres gode, gamle kondisko, men som det går med de fleste trends fra tidligere årtier, er det altså netop denne sko, som er dukket op på catwalken igen.

Retro sneakers
Retro er keywordet, når det kommer til årets sneakers-trends, så er der ét par, du bør gå efter, når du skal browse gennem det store udvalg, er det et par af de retro udgaver. Ofte er modellerne karakteriseret ved helt tynde såler (sådan nogle, som ingen ergonomisk-korrekte eksperter ville anbefale) og sin lidt smalle, ballerina-agtige snude, som er perfekte med et par høje strømper til midt på skinnebenet, bare ben og en kort nederdel, når vejret atter tillader det. De chunky sneakers er altså lagt på hylden for en stund.

Miu Miu, 6.600 kr.

Adidas, 1.050 kr.

Sneakers i ruskind
Dries van Noten har med sine vintage-udseende sneakers (som længe har været udsolgt i den brune udgave) lagt stilen for årets populære sneakers-materiale-trend, som både highstreet-kæder som Cos og high end-brands som Miu Miu for nylig har gjort kunsten efter. Korrekt, det er ruskindssneakers, der er tale om. For selvom ruskind kan synes en smule skrøbelig til et par sneakers, der jo oprindeligt er lavet som en sportssko, har det lækre materiale alligevel fundet sin vej – og sat sig godt og grundigt på tronen – i diverse nye kollektioner.

Dries Van Noten, 2.870 kr.

Adidas, 800 kr.

Røde sneakers
Er der en farve, som vi kommer til at se meget mere til, er det den lynhurtige, røde – ikke mindst grundet sin opsigtsvækkende farve, der nærmest ikke kan komme uden om lidt opmærksomhed. I løbet af det seneste års tid har farven især præget de retro sneakers, og herunder har blandt andre Pumas Speedcat i den røde udgave gjort et comeback, der ligesom med de andre retro modeller fortsætter ind i 2025. Skoen udviser selvsikkerhed og giver et smart og underspillet pift til et par baggy jeans – eller et andet par af sæsonens jeanstrends.

Cos, 900 kr.

Puma, 900 kr.

Samarbejder
Brands fra både ind- og udland sprøjer sneaker-samarbejder ud for tiden – nogle mere sjove og anderledes end praktiske og smarte – og det gælder selvfølgelig også, når det kommer til sneakers. Hvis du vil skille dig lidt ud og sørge for, at du ikke dukker op i de samme sneakers som resten af din vennegruppe (som det har været tilfældet de seneste mange år), er et godt bud på en sko, der vil få komplimenter, og som samtidig kan give dig prikken over (eller faktisk under) i’et, et par fra et af de mange seje samarbejder, som 2025 vil byde på.

Adidas x Wales Bonner, nedsat til 950 kr.

Miu Miu, 7.400 kr.

70’er træningssko
Endnu en af de udgaver, som også er vendt tilbage fra slutningen af 1900-tallet, er de 70’er-løbeskos-inspirerede sneakers. Måske de bedst kan genkaldes i din hukommelse som dem, du har set i lidt ældre, amerikanske romantiske komedier, hvor de var tilsat et par højtaljede shorts i nylon. Hvis ikke, kan modellen karakteriseres ved, at sålen fortsætter et lille stykke op på snuden og om bagpå hælen, så den synliggøres, samt med et meget smalt fit over foden og en tykkere sål.

Adidas, nedsat til 600 kr.

Bottega Veneta, 6.635 kr.

Multifarvede sneakers
For de helt skizofrene bliver sæsonens farvrige sneakers måske en tand for meget – for ikke nok med, at de helt røde sneakers er repræsenteret, så er de multifarvede modeller også iøjefaldendeende på S/S 25-catwalken. Multifarvet kan dække over mange ting, men denne sæson betyder det, at vores sneakers gerne må have mere end blot to forskellige farver på sig. Men til et tone-i-tone-look i en neutral farve kan et sådan par også være supersmart.

Miu Miu, 6.600 kr.

Dries Van Noten, 2.870 kr.