Mode

Sådan skal dine jeans se ud denne sæson

- 07/10/2024

Der findes et hav af forskellige jeans-modeller, og der er uden tvivl nogle jeans, vi foretrækker mere end andre. Men denne sæson kan vi røbe, at de bestemt har fået et mere komfortabelt fit.

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Straight, baggy, slim fit, wide leg og mange flere. Jeans er en af de ting, som er en daglig go-to for mange mennesker, og med så mange andre ting i vores garderober, skifter også trendsne inden for denne beklædning fra sæson til sæson. Mens jeans ofte konnoteres med en buks, der ikke nødvendigvis er de mest komfortable at have på – særligt hvis det er den helt slim 00’er model – findes der heldigvis en bred skala af forskellige typer, og dette efterår og vinter er der altså håb for, at vores jeans nærmest kan have samme funktion som vores løse hjemmebukser.

Efterårets og vinterens 2024-fællesnævner, når det kommer til dine jeans, er de mere løse udgaver, som netop afkræfter alle fordomme om, at jeans skal være ubehagelige.

Herunder guider vi til de bedste jeanstrends for AW24-sæsonen, som både gælder efterår og vinter 2024.

Jeans trends

Wide leg, baggy jeans

De baggy jeans er nok det allerbedste bud på, at jeans langt fra behøver være ubehagelige. Hvis du skal investere i denne model, skal du gerne gå efter et par, der både er brede og har et oversized fit i taljen. Med de baggy, brede ben tendenserer jeans-modellen til et slouchy udtryk, der altså direkte oversalt betyder ‘sjusket’, men som altså er en betegnelse, der dækker over et casual og relaxed fit. Denne model må endda godt folde lidt ned ad benet og dække din sko med sin store volumen og brede ben.

1

Jeans, H&M, 249 kr.

Mørk denim

Selvom mange nok forbinder denim med den “klassiske” Levi’s 501-farve, kommer denim jo i langt flere farver, og denne sæson er det altså den mørke – og meget efterårs- og vinter-agtige – farve, som mange af de internationale modehuse har valgt at gå med. Mens de lysere farver kan tilføre et mere casual og sejt udtryk til dit look, er den mørke vask en del mere elegant, og i nogle tilfælde kan farven faktisk gøre, at materialet i højere grad ligner et helt andet stof end denim. Begge farver er repræsenterede i sæsonens kollektioner, så du vælger selv.

2

Jeans, Arket 750 kr.

Barrel jeans

Hvis der er en jeans-trend, som virkelig rimer på 2024, så er det barrel jeans. Barrel jeans er også kendt som horseshoe jeans, fordi formen sender referencer til formen på en hestesko – altså den buede form. Overordnet er modellen kendt for sin volumniøse og brede silhouette fra hoften og ned til knæet, hvorefter den går ind mod anklen igen og bliver smallere. Grundet sin skulpturelle form kan modellen fungere som blikfang i dit look, og derfor kan den fint blot styles med en basic overdel.

3

Jeans, Cos, 1.050 kr.

Denim på denim

It’s no news but it’s still good news. Denim på denim – eller canadian tuxedo, som den smarte trend også er kendt som – har vi set over mange sæsoner og heldigvis også denne igen. Som det altid er med denim på denim, kan du tappe ind i trenden i det omfang, du selv har mod på, men de internationale modehuse har givet deres bud på trenden, og her snakker vi altså head to toe-denim. Style eventuelt med et strik under den denimjakke, så trenden bedre tilpasses vinterens kulde.

4

Denim jakke, H&M, 379 kr.

5

Brede jeans, H&M, 299 kr.

Jeans med læg

Sæsonens jeanstrends byder også på detaljerede modeller – og særligt denne udgave med en simpel, distinkt og elegant detalje i form af et fint læg (i nogle tilfælde en fremtrædende søm) foran på buksen er en af de detaljer, som vi bestemt kunne forstille os at hoppe med på. Den fine detalje tilfører dine klassiske jeans et elegant og opgraderet udtryk – nærmest som foldet på et par habitbukser bare i denim.

6
Foto: Jeans, Cos, 800 kr.
Læs ogå

Denne velkendte og seje støvle gør comeback dette efterår

Læs ogå

Serier på Netflix: Her er de 10 bedste, du skal se lige nu