Der er god chance for, at du som minimum ejer én af udgaverne – og ellers guider vi til de smarteste af slagsen.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Vi kender efterhånden det danske vejr rigtig godt – det kan skifte fra det ene øjeblik til det andet. Faktisk kan nærmest alle fire årstider nå at vise sig på én og samme dag. Derfor er det heller aldrig til at vide, hvornår de bidende, kolde dage for alvor rammer, og du får brug for en dejlig, varm vinterjakke.
Med det sagt er det bestemt ikke for tidligt at begynde at kigge efter en jakke, der kan holde dig varm denne sæson – og fællesnævneren for sæsonens jakketrends, ifølge de internationale modehuse, er netop dét; varme.
Sæsonens varme jakker byder på noget for enhver smag. Uanset om du er til elegante fake-pelse eller en god, vamset dunjakke, er der masser af inspiration at hente fra catwalken og de internationale modehuses AW25-kollektioner.







Fake it ‘till you make it
Den ene gang, hvor det ikke bare er okay at lade som om, men ligefrem bedre? Når det gælder pels. Dyrevenlig og falsk pels er nemlig den eneste rigtige vej, og denne sæson har samtlige modehuse kastet sig over det lodne materiale.
Mens Guddi, Acne Studis, Fendi og Nina Ricci holder dine ben og ankler varme med de helt lange længder, er der også råd for de mere cykel-venlige udgaver hos blandt andre Prada og Alaïa, hvor fake fur-udgaverne akkurat dækker numsen, eller hos Stella McCartney, som har lavet en in between-længde.
Fur-free
Siden 1. januar 2023 har de 50 internationale udgaver af ELLE været enige om at være fur-free, som det første modemedie i verden. Fra Paris til Seoul, fra Milano til São Paulo – i vores artikler, annoncer og på alle platforme. Det er ikke bare en holdning, men en overbevisning: Intet dyr skal dø for en frakke. En global gestus af samvittighed, elegance og engagement.
ELLEs globale fur free-politik gælder ikke læder og bi-produkter af fødevareproduktion som fx. Rulam.
Shop faux fur

No21, 14.555 kr.

Coperni, 7.090 kr.

Stand, 3.950 kr.

By Malene Birger, 5.500 kr.

Arket, 1.590 kr.









Luksuriøst læder
Smørblød, ultraluksuriøs og med den perfekte balance mellem det sofistikerede og det rebelske – læderfrakker i en farvepalette, der spænder fra karamel og chokolade til bordeaux og blæksort, er den ultimative investering. En garderobefavorit, du kan bruge for evigt – og som kun bliver lækrere med tiden.
Sæsonens læderovertøj kommer desuden i alt fra elegante, lange modeller hos Tod’s og Fendi til kortere og mere cool versioner hos Louis Vuitton og Victoria Beckham. Men hav in mente, at det kræver et par gode uldlag under, hvis overtøjet skal være helt optimal til vinterbrug.
Shop læderjakker

Lemaire, 14.838 kr.

Acne Studios, 29.000 kr.

Rotate, 5.500 kr.

Ducie, 9.160 kr.

Cos, 6.750 kr.






Dejligt dun
Din foretrukne ven i vintertiden – den bløde dunjakke – får nyt liv med overdrevne proportioner, markante silhuetter og mønstre, der nægter at lade dig gå ubemærket hen – selv på den mørkeste vinterdag.
Er du dog lidt tilbageholdende over for de mere iøjnefaldende udgaver, findes der selvfølgelig også mere neutrale modeller i AW25-kollektionerne. Så er du i hvert fald sikker på, at du kan bruge den sæson efter sæson – uden at blive træt af den.
Shop dunjakker

Lemaire, 10.300 kr.

Christian Wijnants, 4.530 kr.

No21, 10.053 kr.

Rick Owens, 8.583 kr.

Uniqlo, 1.299 kr.