Nu er den her! Roksanda x Malone Soulliers SS17 capsule-kollektion – der har potentiale til at blive dine nye forårs-favoritter. Se de fine styles her.
Under modeugen i London i september 2016, gik der et længselsfuld gisp gennem de velklædte moderepræsentanter, da en af verdens mest anerkendte eksperter indenfor fodtøj, britiske Malone Soulliers, præsenterede en super-chik capsule-kollektion i samarbejde med en af Londons førende trendsettere, serbisk-fødte Roksanda Illincic.
Efter de elegante sko med fine detaljer betrådte catwalken er samarbejdet en af denne sæsons mest eftertragtede og længeventede mini-kollektioner.Læs også: 22 streetstyle-darlinger, du skal kende
Kollektionen består af tre styles i fine og feminine silhuetter. Skoene er håndsyede i det fineste nappa-læder, tilsat vævede krydsstropper med sporty striber om ankel og vrist. Farve-skalaen er holdt i douchede beige, hvide og sorte nuancer tilsat et enkelt (og meget moderigtig) gult og forårsfint indslag. De smukke sko kan både fås i lave slip-ons samt som en klassisk højhælet pump, og alle styles er på en og samme tid ganske tidløse og meget ”nu”!
Se også: Bella Hadid debuterer som designer‘
Måske sæsonens nye it-sko? Roksanda x Malone Soulliers SS17 Capsule-kollektion har i hvert fald potentiale til at blive det, og vi sko-crusher allerede lidt på den flade slip-on!
Den smukke kollektion er eksklusivt tilgængelig hos Stylebop.com her, og du kan se de fine billeder og priser i galleriet nedenunder.