Det super-hypede brand, Supreme, har i et nyt designsamarbejde med Rimowa skabt sæsonens hotteste kuffert. Se hele kollektionen her!
Vi kender nok bedst Supreme for at være et ultra-hypet brand, som dedikerede tilhængere gerne står i kø længe(!) for at få fingrene i, når nye styles eller hele kollektioner rammer deres forhandlere. Supreme er desuden også kendt for at indgå über-cool samarbejder, som vi tidligere har set med blandt andet Louis Vuitton og danske B&O.
Nu kan du, udover at bære Supreme som eksempelvis hoodie eller slippers, bære din helt egen Supreme kuffert rundt i lufthavne verden over – how cool is that?
Et nyt designsamarbejde mellem high-end kuffertproducenten, Rimowa, og det New York-baserede skaterbrand, Supreme, har nemlig resulteret i sæsonens hotteste kufferter. Kollektionen er derfor et udvalg af cool kufferter, som kommer i to forskellige størrelser (45 liter og 82 liter) samt to forskellige farver (rød og sort). Hele kollektionen er produceret i det velkendte aluminium, som er Rimowas så robuste kendemærke.
Og helt ærligt – hvad er bedre end at have en Supreme kuffert til at pakke alt dit streetwear fra samme mærke ned i? Det er da hvad man kan kalde gennemført!
Læs også: Shoppegalleri: 10 cool denimjakker
Kollektionen kan fra den 14. april købes i udvalgte Rimowa-forhandlere samt på hjemmesiden 24 Sevres.
Nu kan du altså rejse som den dedikerede Supreme-fan, du er, og samtidig toppe din street-cred med 110% – men før du rejser, kan du tjekke hele kollektionen ud i galleriet nedenfor.
… Bon voyage!