Mode

Rabens Saloner åbner flagskibsbutik i København

- 11/03/2015

Nu slår Rabens Saloner dørene op til en spritny flagskibsbutik midt i København, hvor du kan komme helt tæt på Birgitte Rabens uhøjtidelige men stilsikre modeunivers.

 

Rabens Saloner slår dørene op i København

Rabens Saloner åbner nu en stor flagskibsbutik i Møntergade i København, og scenen sættes på 300 kvadrameter fordelt på 3 etager. I den nye butik kan du komme helt tæt på Birgitte Rabens sans for uhøjtidelige, men stilsikre fashion- og interiørunivers. 

Læs også: Reebok lancerer ZPump Fusion – en revolutionerende løbesko

Rabens Saloner så dagens lys i 2006 og sælges nu i mere end 14 lande fra Japan til USA. Med den nye butik ønsker Rabens Saloner at komme tættere på kunden, og med butikken kan brandet visuelt udtrykke dets designunivers, som består af en skøn sammensmeltning af fashion- og interiørdesigns. 

Chefdesigner Birgitte Raben har indgået et tæt samarbejde med manden bag Ganni, Frans Truelsen, og sammen lægger de stor vægt på kvalitet og personlige detaljer i deres designs og produkter. 

Læs også: 4 lagersalg, du ikke må misse denne uge

Rabens Saloner vil løbende introducere co-samarbejder med andre brands, som enten naturligt eller helt skævt kan indgå i brandets designunivers og indtage butikkens “X room” på øverste etage.

Kom til den store åbning af Rabens Saloners nye flagskibsbutik fredag den 13. marts fra kl 10-19 i Møntergade 19, 1116 København K. 

I galleriet har vi samlet et udvalg af Rabens Saloners fine SS15 kollektion.

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.