Mode

Puma og Sophia Webster sparker sommeren i gang med legesygt samarbejde

- 14/05/2019

Sportsmærket, Puma, er endnu engang teamet op med den britiske skodesigner, Sophia Webster, og sammen har de skabt en enestående spring/summer 2019-kollektion bestående af sneakers og sports wear i alle regnbuens (neon)farver.

Det er ikke første, heller ikke anden, men hele tredje gang at det ikoniske sportsmærke, Puma, slår pjalterne sammen med den legesyge britiske skodesigner, Sophia Webster.

Og man kan vist roligt sige, at samarbejdets spring/summer 2019-kollektion byder på sneakers og træningstøj til den ikke så farveforstrækkede.

Denne gang er der hentet inspiration i 80’ernes neonfarver, årtiets træningsudstyr og Sophia Websters egen passion for dans, hvilket, i kombination med hendes øje for femininitet, er mundet ud i en kollektion af sneakers og træningstøj pyntet med blomster, blonder og glimmer.

Sophia Webster er normalt kendt for sine tårnhøje og über-feminine stiletter besat med sommerfuglevinger og sexede blonder, men selv den mest garvede stilet-pige kan jo have brug for lidt jordforbindelse engang i mellem.

Den kommer her i en flot forklædning bestående af chunky sneakers med finurlige detaljer. 

Ingen (med undtagelse af Carrie Bradshaw) kan jo løbe i stiletter, så når du nu alligevel er nede på flad fod, kan du jo passende hoppe i kollektionens sports wear til en workout.

Foto: Puma x Sophia Webster puma-sophia-webster-3-elle-dk.jpg

Den gængse forståelse for sports wear har nemlig fået en gevaldig overhaling i form af glimmerdrys og modige farvevalg – og lets face it – træning er jo bare sjovere i flot træningstøj. 

Læs også: 15 ting du skal have med i strandtasken.

Workout eller ej behøver du nemlig ikke at gå på kompromis med det feminine og legesygt look i Puma x Sophia Webster-kollektionen – og det samme gælder i øvrigt for din mini-me, idet kollektionen også indeholder sko og tøj til piger. 

Foto: Puma x Sophia Webster puma-sophia-webster-2-elle-dk.jpg

Kollektionen starter fra 250 kroner, og du kan allerede nu shoppe løs hos både Puma eller Sophia Webster.