Køb Narciso Rodriguez-design og støt kampen mod brystkræft
Det er ikke kun i Danmark, at der sættes fokus på brystkræft. I Sverige gør de det virkelig med stil.
Det svenske mærke Lindex har nemlig fået fint besøg af ingen ringere end den amerikanske topdesigner Narciso Rodriguez.
Sammen har de skabt en kollektion ved navn Pink Collection, der består af fire dragter, to toppe, et par bukser og en jakke. Et gennemgående tema for kollektionen er asymmetriske snit og velgennemtænkte detaljer, og farverne er holdt i sort, mørklilla samt kongeblå.
Formålet med samarbejdet er at understøtte kampen mod brystkræft, og ved køb går 10% af salgsprisen direkte til den svenske kræftbekæmpelses cancerfond Rosa Bandet.
Så hvis du gerne vil støtte et godt formål, og samtidig købe noget lækkert tøj, så klik her!