Det danske mærke Ganni kan tilføje endnu en kendis til rækken af #GanniGirls. Denne gang er det en af vores yndlingskarakterer fra 'Sex and the City' og den aktuelle reboot af serien 'And Just Like That'.
Der er mange forskellige holdninger til, hvorvidt den længe ventede ‘Sex and the City’-reboot ‘And Just Like That’ er en succes eller ej, og reaktionerne på sæsonens første syv afsnit har derfor også allerede ført mange sjove reaktioner med sig.
Men når Cynthia Nixon præsenterer det nyeste afsnit af ‘And Just Like That’ på Instagram iført dansk design, er spørgsmålet om, hvorvidt serien er god eller ej, mindre vigtigt.
For pludselig var ingen ringere end Cynthia Nixon en vaskeægte #GanniGirl iført en jakke fra det danske mærke.
Ganni er uden tvivl et af de danske mærker, der har størst national og international succes, og deres fanskare tæller derfor også alt fra Emili Sindlev, Pernille Teisbæk og Mø til Hailey Bieber, Bella Hadid og Beyoncé.
Og det er ikke kun Ganni, som er på listen over kendissernes kærlighed til dansk mode.
Det er ikke længe siden, at topmodellerne Kendall Jenner kunne spottes i loafers fra danske Vagabond og Gigi Hadid i efterårets it-item, strikvesten, fra danske Mark Kenly Domino Tan.
I galleriet kan du få et gensyn med seriens tre hovedpersoner til premieren på ‘And Just Like That’, hvor både Cynthia Nixon, Sarah Jessica Parker og Kristin Davis selvfølgelig lignede en million med masser af Sex and the City-referencer på den røde løber.