Mode

Nyt designsamarbejde forener det bedste fra Stockholm og LA

- 23/09/2016

Det Los Angeles baserede streetwear- og lifestyle brand STAMPD har teamet op med stockholmske TRIWA, som er kendt for at designe ure og accessoires i et moderne, skandinavisk udtryk. Det er der kommet et cool armbånd og ur ud af, og designet mikser det bedste fra begge storbykulturer.

Det Stockholm-baserede brand TRIWA har sammen med LA-brandet STAMPD skabt et cool ur og ditto armbånd, der tager det bedste fra de to storbyer og mikser det sammen i et skarpt og strømlignet design. Produkterne forhandles i toneangivende modebutikker verden over som f.eks. Colette i Paris og kommer kun i en limited edition.

TRIWA X STAMPH uret har en mat, sort overflade og et minimalistisk udtryk og i samme stil har armbåndet en overflade i børstet, sort metal der får kontrast af dets polerede, sorte kanter.  

Læs også: Hermès åbner pop-up vaskerier i bedste luksus stil

Chefdesigner og grundlægger af STAMPD Chris Stamp fortæller, at han altid har været interesseret i skandinavisk kultur og gerne ville bringe energierne fra de to storbyer sammen.

TRIWA X STAMPH kan herhjemme findes hos Storm i København. I galleriet kan du se billeder af det cool og strømlignede design, der står knivskarpt.