Mode

Vi udtaler ‘Zara’ fuldstændig forkert

01/02/2016

Det populære high street brand, 'Zara', udtales slet ikke, som vi gik overbeviste rundt og troede. Find ud af, hvordan du er helt med på beatet, næsten gang du handler i Zara og skal udtale navnet...

Vi er åbenbart mange, der har udtalt ‘Zara’ helt forkert de seneste år. I hvert fald hvis du spørger folkene bag Zara selv.

Læs også: ELLEs mode-ordbog: Din ultimative guide til modeugen

Denne panderynkende nyhed kommer fra Refinery 29, som havde medarbejderen, Rachel Besser, på besøg hos Zaras hovedkvarter i A Coruña i Spanien. Her gjorde hun sig noget af en opdagelse, da hun for første gang lagde øre til, hvordan de siger ‘Zara’.

Det viser sig, at ‘Zara’ i realiteten skal udtales efter den nordlige Castilianske dialekt, som er baseret på fonetisk udtale. Det vil sige, at ‘z’ udtales som blødt ‘th’, der mest lyder som et ‘d’ og, at ‘r’ også skal udtales som et ‘d’. Den helt rigtige måde at udtale mærket på er derfor ‘Dzah-dah’.

Læs også: Oh! by Kopenhagen Fur lancerer deres SS16 kampagnefilm

Er du stadig lidt forvirret? Så skal du bare se videoen, som Rachel Besser sagde op på sin Instagram, hvor Mercedes fra det det spanske hovedkontor giver hende en lille lektion i den korrekte udtale. Her fremgår det forholdsvis tydeligt, at det ikke er helt lige så let at udtale, som vi ellers gik og troede.

Se videoen… og den helt rigtige måde at sige ‘Zara’ på her:

 

En video slået op af RACHEL BESSER (@rachelbesser) den

 

27. Jan 2016 kl. 1:36 PST

Og det er med garanti ikke kun ‘Zara’ du har udtalt forkert. Flere af de store modebrands er også lidt svære at greje i forhold til udtalelse, og derfor har vi lavet en guide til, hvordan du blandt andet udtaler Hermès, Balmain, Herve Leger, Vetements, Givenchy, Lanvin og mange flere.

Se med i galleriet, hvor vi guider til udtalelsen af modens navne…