Mode

TOPSHOP lancerer SS16 denim kampagne

- 08/02/2016

Foråret er lige om hjørnet og i den anledning, har TOPSHOP netop lanceret deres SS16 denim kampagne, som bliver repræsenteret af nogle af den nye generations supermodeller i det TOPSHOP's såkaldte ''Girl Gang''.

Nu melder TOPSHOP sig på banen med deres splinternye Spring Summer 2016 denim kampagne, som ikke kan andet end at få os til at længes endnu mere efter noget forår. 

TOPSHOP’s SS16 Denim kampagne hylder den nye generation af supermodeller, og giver deres kunder et indblik i, hvordan man kan tilføre jeans sit helt eget, personlige touch ved hjælp af meget få midler. 

Kampagnen bliver repræsenteret af nogle af vor tids største, up-coming supermodeller: Bella Hadid, Imaan Hummam, Sophia Ahrens, Malaika Firth, Grace Hartzel, Aneta Pajak, Marga Esquivel, Ella Richards og den nytilkomne Steffy Argelich, der tilsammen udgør Topshop’s Girl Gang

Læs også: David Beckham i ny H&M kampagne

Om den nye SS16 denim kollektion siger TOPSHOP’s kreative direktør, Kate Phelan: 

“Spring Summer 2016 denim kampagnen har igen fokuseret på denne stilfulde og seje pigegruppe, der perfekt demonstrerer, hvordan man tilfører individuel stil og stemning til sine jeans. Kampagnen markerer alsidigheden i TOPSHOP’s omfattende denimsortiment, og synliggør at der findes det perfekte par jeans til enhver TOPSHOP pige.”

I galleriet kan du se billederne af TOPSHOP’s stjernespækkende, Girl Gang i brandets spritnye denim kampagne.

Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.