I anledning af Taylor Swift's nye album, Lover, har popstjernen indgået et samarbejde med topdesigeren, Stella McCartney.
Godt nyt, Swifties: I anledning af at Taylor Swift sender sit syvende album, Lover, på gaden, løfter pop-prinsessen samtidig sløret for et eksklusivt samarbejde med den ukronede dronning af engelsk mode; Stella McCartney.
De to talentfulde kvinder er gået sammen om at skabe en mini capsule kollektion, der består af limited edition t-shirts, sweatshirts, jakker og tasker – og i vaskeægte bæredygtige Stella McCartney-ånd: en genanvendelig vandflaske. Alle designs er inspireret af Swift’s Lover-album og viser vintage graffiti prints, Tay-Tay lyrics og nostalgiske referencer.
Særligt to items fra kollektion er værd at fremhæve: Nemlig bomber-jakken og en crossbody taske, der kun sættes til salg i et meget begrænset oplag i udvalgte butikker og online. Begge styles er skabt med ekstra fokus på bæredygtighed. Jakken, der blandt andet er besat med rhinsten og er malet med airbrush-teknik, er lavet i bæredygtig viskose og håndtasken er lavet i østersfarvet Eco Alter-Nappa ”læder”, der er lavet af genanvendt polyester og olie fra grønt affald.
De to limited edition pieces bliver sat til salg på eksklusiv pre-order på stellamccartney.com fra den 22. august og udelukkende i Stella McCartneys egne butikker i London pg New York fra 23. august. Bomber-jakken koster omkring 10.970 kr. og tasken 4.400 kr.
Hele Taylor Swift x Stella McCartney kollektionen – ud over de to eksklusive styles – vil blive sat til salg i The Lover Experience Taylor Swift Pop Up Shop i New York fra den 23. – 25. august og på Taylor Swift’s fansite. Nedtællingen er allerede i gang!
Se Stella McCartney x Taylor Swift capsule kollektionen i galleriet nedenfor