Stine Goya har indtil nu kun forhandlet smykker fra eget mærke, men nu er det muligt at få fingre i Orit Elhanatis smukke kreationer i Stine Goyas flagskibsbutik i Aarhus. Se de smukke smykker fra Orit Elhanati her.
Vi ELLEsker Stine Goya, og nu udvider den skønne designer sit repertoire i smykkeafdelingen med smukke kreationer fra Orit Elhanati.
Læs også: Brooke Shields er den nye Mytheresa.com Woman
Indtil nu har Stine Goya kun forhandlet smykker fra eget mærke, men nu udvider det danske brand sit udvalg, og det er der en rigtig god grund til. “Jeg har længe været vild med Orit’s fantastiske smykker, og jeg synes, at hendes feminine og fortryllende univers passer virkelig godt til den stemning, som jeg forsøger at skabe i både mine kollektioner og i mine butikker,” siger Stine Goya selv, der glæder sig til at byde Orit Elhanati velkommen i butikken i Aarhus.
Orit Elhanati, der har oplevet stor efterspørgsel fra kunder i det jyske, arbejder udelukkende i diamanter, opaler, rubiner, smaragder og safirer, som hun kombinerer i et tidløst, fortryllende og forførende univers. Hvert stykke er en unik skulptur.
Læs også: Her er moderedaktørens 10 april-favoritter
Stine Goya vil sælge et udvalg af Orit’s ringe, armbånd, halskæder og øreringe og forhandles eksklusivt i flagskibsbutikken i Aarhus.
Vi har samlet Orit’s fantastiske og smukke kreationer i galleriet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.