I hele september måned vil det være muligt for alle i og omkring Århus at shoppe Skall studios fine efterårskollektion, når de åbner pop-up shop i Balsalen på Frederiksgade.
Skall studio åbner pop-up shop i samarbejde med butik Balsalen i Århus midtby. I den stemningsfyldte gård vil Skall studio indtage Balsalens smukke galleri, hvor hele Skall studio’s efterårskollektion vil være til salg.
Se også: Dagens drømmekøb…Isabel Marant organza top
Shoppen vil være åben i hele september måned, men allerede fredag den 28. august inviterer pigerne bag Skall studio og Balsalen til pre-event, hvor der vil være mulighed for at shoppe efterårskollektionen til -10%, men der samtidig vil være forfriskninger at nyde. Hvis du er hurtig, kan du desuden få fingrene i en lækker goodiebag, som uddeles til de 10 første kunder.
Se også: Her er de 38 nye Emojis!
“For os er det utrolig vigtigt at sprede budskabet om at dansk mode nødvendigvis ikke kun behøves at være tilgængeligt i København, men som to nordjyder, er vi stolte over at være repræsenteret i Århus og fejre det med et lille pre-sale og event.” Udtaler pigerne bag mærket, Julie og Marie Skall.
Så kig forbi Frederiksgade 12 og få muligheden for at prøve og købe Skall studio, som netop ikke har været tilgængeligt i Århus før.