Rains har nu gjort det muligt for deres kunder at personliggøre deres regnjakke - så nu kan du endelig vinke farvel til tiderne, hvor din regnjakke bliver forvekslet med andres.
Rains er kendt for deres stilsikre og moderne regnjakker, der næsten får dig til at håbe på, at det drypper bare en lille smule ned fra oven.
Og nu har Rains netop introduceret et helt nyt koncept kaldet ’Rains Edit’, hvor du har muligheden for at personliggøre din regnjakke, så den matcher lige præcis dig og din personlighed.
Du kan vælge at personliggøre en af deres tre jakkemodeller, ’Jacket’, ’Long Jacket’ eller ’Curve Jacket’, ved at give den andre knapper og snøre, og få sat bogstaver på både foran og bagpå jakken.
Du kan personliggøre din helt egen regnjakke HER.
Læs også: Arket sparer havene for affald via ny bæredygtig badetøjskollektion
Rains har siden sin opstart i 2012 vokset sig større og større, og i dag tilbyder de alt fra regnjakker, bukser, ponchoer, vandafvisende tasker og accessories såsom hatte, punge og sleeves.