Mode

Mytheresa og J Brand lancerer eksklusiv capsule kollektion

- 19/05/2015

J Brand og onlineshoppen Mytheresa.com lancerer nu en eksklusiv capsule kollektion med masser af skønne militærinspirerede pieces. Se kollektionen, der kan købes online fra den 19. maj, her.

Den luksuriøse onlineshop Mytheresa.com har netop lanceret en eksklusiv capsule kollektion med J Brand!

Kollektionen består af 6 brugervenlige pieces i cool militærstil, der blandt andet tæller en cool buksedragt, bermuda shorts og kanvasbukser. J Brand er kendt for deres særlige øje for nytteværdi og brugervenlighed i deres tøj, og i den nye J Brand x Mytheresa kollektion finder du både praktiske styles, der samtidig er super moderne. 

Læs også: Nyt gæstesamarbejde: H&M x Balmain

Militærtrenden lever i bedste velgående, og den er også meget tydelig i samarbejdet. Udover det praktiske aspekt ved tøjet, så fås de forskellige styles også i klassiske militærfarver – khaki, hvid, camouflage og army grøn. 

Det er ifølge Justin O’Shea fra Mytheresa.com den ultimative capsule kollektion, som din sommergarderobe bare må indeholde! Kollektionen kan købes online fra den 19. maj. 

Du kan se hele den eksklusive kollektion samt de flotte (og hotte!) kampagnebilleder i galleriet. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.