Mode

Louis Vuitton x Unicef lancerer et nyt armbånd for velgørenhed

- 14/09/2017

Velgørenhed og smukt design smelter sammen endnu en gang, når Louis Vuitton i samarbejde med Unicef lancerer et nyt Silver Lockit armbånd til #makeapromise kampagnen, der støtter børn i Syrien. Læs mere her...

Som et af verdens største modehuse, har Louis Vuitton siden 1854 forkælet os med alt fra smukke klæder til guddommelige smykker og tasker. Men i løbet af de seneste år har luksusbrandet også påtaget sig et ansvar, der er større end det. I 2016 indgik det franske modehus nemlig et samarbejde med Unicef med ønsket om at hjælpe børn i nød, og derfor lancerer Louis Vuitton x Unicef for anden gang en smykkekollektion i den gode sags tjeneste.

 

Fra den 14. september 2017 finder du nemlig fem farverige armbånd med den ikoniske Silver Lockit, hvis særegne design symboliserer beskyttelse, og som desuden forsegler ens løfte om at hjælpe børn i nød. 

 

Armbåndene kaldes Silver Lockit Color og kan købes i mere end 200 Louis Vuitton butikker verden over eller online på louisvuitton.com. De koster $250 (tilsvarende 1.850 kroner), hvoraf $100 (tilsvarende 750 kroner) går ubeskåret til Unicef.

 

Læs også: Zalando x Røde Kors lancerer samarbejde i den gode shopping-sags tjeneste 

 

Indtil nu har samarbejdet mellem Louis Vuitton og Unicef indbragt mere end 2,5 mio. dollars, som har hjulpet millioner af syriske børn og familier og ikke mindst reddet tusindvis af liv. Så vi krydser fingre for, at Silver Lockit Color for fremtiden vil få en masse kvinders håndled til at funkle og samtidig indbringe tredjeverdenslandene endnu mere støtte og hjælp samt øge opmærksomheden på syriske børn, der udsættes for verdens mest humanitære kriser.

 

ELLEs chefredaktrice, Cecilie Ingdal, er allerede gået all in for den gode sag med et fint Silver Lockit i pink.

 

 

Et opslag delt af Cecilie Ingdal (@cecilie_elle) den

14. Sep 2017 kl. 11:05 PDT

 

Psst… I galleriet nedenfor kan du se alle farverne, som armbåndet kan købes i – og husk, at du desuden kan vise din støtte ved at poste et billede med armbåndet på under hashtagget #makeapromise