Den smukke model Lily-Rose Depp er det nye ansigt for Chanel No. 5 parfumen og i dag har hun på Instagram løftet sløret for, hvad vi kan vente os af kampagnen.
Karl Lagerfeld vælger altid de smukkeste og mest aktuelle muser til Chanels kampagner. Som datter af Vanessa Paradis og Johnny Depp stod det næsten skrevet i stjernerne, at Lily-Rose Depp selv skulle blive berømt. I april 2015 blev hun netop det, da den dengang 15-årige Lily-Rose gjorde sit indtog på podiet til Chanel Paris-Salzburg show i New York.
Det er ikke længe siden, at 17-årige Lily-Rose Depp blev ambassadør for den nye udgave af Chanels No.5 L’Eau, der lanceres dette efterår, og nu er de første kampagnebilleder klar.
Her på ELLE-redaktionen glæder vi os til at følge Lily-Rose Depps Chanel karriere, og i galleriet nedenfor kan du få et gensyn med smukke Lily på den røde løber.