Home / Mode / Lauren Conrad debuterer ved New York Fashion Week
Du kender hende fra 'Laguna Beach' og 'The Hills' som den modeelskende tv-personlighed, og nu debuterer Lauren Conrad som designer med sin Kohl's kollektion ved New York Fashion Week til september. Her kaster vi et blik tilbage på tiden med 'The Hills'.
Lauren Conrad kender du sikkert fra MTV serierne Laguna Beach og The Hills, der fulgte Lauren, hendes venner og fjender i en semi-dokumentarisk fortælling om livet i Los Angeles og Laurens jagt på drømmen om at arbejde i modebranchen.
Nu går hendes drøm for alvor i opfyldelse, når hun debuterer som modedesigner med sin Kohl’s kollektion ved New York Fashion Week til september.
Tiden som The Hills stjerne taget i betragtning, hvor de medvirkendes stil og outfits var nogle af de helt store omdrejningspunkter – udover det konstante drama – er vi spændte på at se, hvad hun viser frem.
Der var masser af blomsterprint, pasteller, fletninger, hestehaler og i det hele taget et romantisk touch over den Lauren Conrad, vi kender fra The Hills, så vi glæder os meget til at se, hvilken stil hun lægger for dagen! Vi tør godt vove den påstand, at nogle af de klassiske Lauren Conrad elementer dukker op på catwalken.
I anledning af Conrads New York Fashion Week debut tager vi dig her i galleriet tilbage til nogle af The Hills‘s største øjeblikke og personligheder, der prægede den populære series gang. Vi husker tydeligt de uendelige skænderier mellem Lauren og de andre piger, Audrinas op- og nedtur med Justin Bobby og naturligvis Heidis helt store transformation! Se de bedste øjeblikke og de største personligheder fra The Hills her i galleriet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.
Foto: Allover Press
Dengang Lauren Conrad og Heidi Montag stadig var bedste veninder, inden drama, rygter og ikke mindst Spencer kom imellem dem og forblev et af seriens største omdrejningspunkter.
Foto: Allover Press
Jason Wahler var Laurens første rigtige kærlighed i serien Laguna Beach, og deres forhold og efterfølgende brud fik store konsekvenser for både Laurens fremtidige forhold og ikke mindst hendes arbejde, da hun valgte Jason over arbejdsrejsen til Paris, som Whitney Port i stedet tog på.
Foto: Allover Press
Laurens gode veninde Lo, hvis liv nok var det mindst dramatiske af alle de medvirkendes, i hvert fald på tv. Lo var der altid til en snak, når Lauren eller Audrina havde brug for det.
Foto: Allover Press
Brody Jenner var den evigt tilbagevendende festabe, og ingen kunne rigtigt finde ud af, om han nogensinde var sammen med Lauren. Officielt var de bedste venner, men meget tydede undervejs i serien på, at der var flere følelser indblandet. Brody har senere afvist alt.
Foto: Allover Press
Åh Justin Bobby, den rock’n’rollede Don Juan, der stjal Audrinas hjerte og gik ind og ud af hendes liv, som han lystede. Han havde også en kortere affære med Kristin Cavallari, der efter Laguna Beach dukkede op i The Hills i slutningen af sæson 5.
Foto: Allover Press
Spencer Pratt var årsag til meget drama, og han var helt ligeglad. Han sagde og gjorde, hvad han ville, og han fik, hvad han ville have – Heidi.
Foto: Allover Press
Veninderne Whitney Port og Audrina Patridge, der igennem flere sæsoner gjorde Lauren selskab og lagde øre til meget drama. Alle tre havde de deres op- og nedture, også med hinanden, men de forblev veninder.
Foto: Allover Press
Stephanie Pratt, Spencers søster, skabte også furore i en længere periode, da hun dukkede op i The Hills. Hun led blandt andet af alkoholproblemer, hvilket skabte stor splid mellem de to søskende.
Foto: Allover Press
Endelig fik Heidi og Spencer hinanden! Man kunne aldrig helt vide sig sikker på, om det rent faktisk ville ske, det konstante drama taget i betragtning, men det gjorde de, og den dag i dag er de stadig sammen.
Foto: Allover Press
Det var også til brylluppet, at Kristin til Laurens store chok vendte tilbage. Noget var under opsejling, og hun blev straks omdrejningspunkt for nye intriger og dramaer, da serien fortsatte uden Lauren.
Foto: Allover Press
Det var også ved det famøse bryllup og udgangen af sæson 5, at Lauren bogstaveligt talt efterlod Heidi og alle de andre ved alteret og sagde farvel til The Hills.
Foto: Allover Press
Heidi gennemgik en stor forvandling, da hun fik foretaget større kirurgiske indgreb i ansigtet og ikke mindst fik lavet større bryster. Til stor skræk for blandt andet hendes mor, der ikke kunne kende sin egen datter længere.