Mode

Her er den nye kreative direktør for YSL

- 05/04/2016

Anthony Vaccarello vinkede i går farvel til Versus Versace for at overtage Hedi Slimanes plads som kreativ direktør hos Yves Saint Laurent med øjeblikkelig effekt.

Efter Hedi Slimane forlod sin stilling som kreativ direktør hos YSL i slutningen af sidste uge, har der løbet forskellige rygter om, hvem der mon skulle overtage hans særdeles prestigefyldte og eftertragtede plads.

Nu er det så netop blevet bekræftet, at det bliver den tidligere kreative direktør for Versus Versace, Anthony Vaccarello, der bliver Heli Slimanes efterfølger. 

Det var Hedi Slimane, der stod bag tiltaget om at slette ‘Yves’, så brandet blot hed ‘Saint Laurent’, men det tiltag blev droppet i samme øjeblik som Slimanes opsigelse, så nu skal vi igen referere til det franske modehus som ‘Yves Saint Laurent’ eller blot ‘YSL’, som vi jo også kender det bedst. 

Læs også: Hedi Slimane forlader Saint Laurent

Om valget af Anthony Vaccarello som ny kreativ direktør siger talsmand for YSL, François-Henri Pinault: 

”Jeg er meget stolt over at byde sådan et livligt, ungt og stærkt kreativt talent velkommen til Yves Saint Laurent. Anthony Vaccarellos unikke stil vil udtrykke den fantastiske kreative signatur og modeautoritet, bygget på brandets, i forvejen solide, fundament, samt udvikle brandet til dets fulde potentiale. Sammen med hele Yves Saint Laurents team, vil Anthony Vaccarello bidrage stærkt til brandets fantastiske og voksende resultater.”

YSL’s nye kreative direktør, Anthony Vaccarello ligger heller ikke skjul på sin stolthed og taknemmelighed over sin nye stilling: 

”Hr. Saint Laurent er en legendarisk figur for hans kreativitet, stil og dristighed. Jeg er ekstremt taknemmelig over muligheden for at kunne bidrage til historien om dette ekstraordinære modehus,” – udtaler Anthony Vaccarello.

Psst… Anthony Vaccarello vil præsentere sin første kollektion for YSL til oktober 2016, og det vil være brandets spring/summer 2017-kollektion.