Mode

Her åbner Hermès nye butik i Danmark

- 18/10/2016

Endelig kan vi byde endnu en ny butik af international karakter velkommen i Danmark. Denne gang er det Hermès, som netop har offentliggjort, at de åbner en ny butik i København. Se hvor og hvornår, du kan glæde dig til at opleve den nye butik...

Københavns status som en international modeby er for alvor blevet slået fast efter, at store modehus som Balenciaga, Saint Laurent og senest Prada har åbnet Flagship Stores i København. Og nu er der endnu flere gode nyhede af den kaliber!

Det franske modehus Hermès har nemlig netop offentliggjort, at de åbner en ny 300 m2. Flagship Store på Højbro Plads i indre København, som forventes at stå klar i sommeren 2017.

Her er på ELLE-redaktionen kan vi (selvfølgelig) ikke få armene ned over denne nyhed, og særligt ELLEs Fashion Editor, Josephine Aarkrogh, glæder sig over nyheden:

“Det er fedt at se at København snart kan måle sig med storbyer som London og Paris, når det kommer til shopping. Med den længe ventede Prada-butik, der åbner i næste måned og den nye Hermès, der kommer til sommer er der vist ingen grund til ikke at shoppe herhjemme … Nu mangler vi bare Chanel! Rygterne om Chanel kommer og går, men mon ikke de bare skal finde det rigtige lokale? Det håber jeg!”

Hermès nye butik får adresse på Højbro Plads 4 i København og åbner i sommeren 2017.

… Og så er der vist ikke andet at sige end: Bienvenue Hermés!