Mode

Gisele Bündchen gør comeback på catwalken til OL i Rio

- 20/07/2016

Den smukke brasilianske model, Gisele Bündchen, gør i år et opsigtsvækkende comeback som model på catwalken i Rio til De Olympiske Lege, selvom hun sidste år annoncerede, at hendes tid som runway-model var ovre.

Gisele Bündchen er med sin fantastiske krop, karakteristiske skønhed og fantastiske personlighed en af de topmodeller de fleste ved, hvem er. Hun har præget forsider verden over op til flere gange og været en del af utallige store kampagner for verdens største modehuse.

Ja, Gisele Bündchen er kort sagt en af verdens største topmodeller nogensinde. 

For under et år siden annoncerede den verdenskendte supermodel, at hun var ved at få nok af modellivet og at hendes karriere som runway model derfor ville blive sat på pause.

Læs også: Kvindemodeller, som lige nu indtager modebilledet… der er mænd!

Denne såkaldte ‘pause’ fra catwalken holdte dog ikke ret længe, for den gudesmukke brasilianske topmodel gør nemlig comeback i forbindelse med den store åbningsceremoni til De Olympiske Lege i Rio i Brasilien. 

…. Sådan, Gisele! Vi er rigtig mange, der glæder os til at se dig på catwalken igen og vil samtidig benytte lejligheden til, at give dig et stort tillykke med fødselsdagen og de 36 år i dag.

Få et gensyn med Giseles smukke ydre i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet nogle af hendes bedste stiløjeblikke.