Dyrk din indre diva! Denne måneds tema står på glam-faktor, høje hæle og hverdagsdivaerne, som sætter lidt mere glam på hverdagen, og du kan med garanti blive inspireret. Vi giver dig samtidig ELLE Decoration med oven i, Danmarks internationale interiørmagasin...
I marts-udgaven af ELLE skruer vi helt op for glam-faktoren! Tænk høje hæle, Hollywoodstjerner som Sophia Loren og Mia Wasikowska, silkepyjamasser og champagne til frokost, for livet er til for at leves 24/7!
Vi har mødt en række danske hverdagsdivaer, der med garanti kan inspirere dig til (lidt mere) glam i hverdagen, og hvis ikke, så bringer vi også en guide med alt det, der gør din garderobe lidt mere lækker – fra blondeundertøj til blød kashmir og de perfekte høje hæle. Apropos glam, så er årets Oscaruddeling lige om hjørnet, og det fejrer vi med et tilbageblik på de uforglemmelige øjeblikke og alle to die for-kjolerne. Det er også i månedens nummer, du finder hårguiden til frisuren, alle vil have, og som er nem at lave.
Vi har selvfølgelig også fundet masser af sæsonens musthaves – bukser med vidde, bucket bags og lækre skjorter. Glæd dig også til at se hvilke 15 produkter, der er helt uundværlige i år, når vi afslører vinderne af ELLE International Beauty Awards, og til at dykke ned i moderedaktionens guide til Milano! Og er du med på selfie trenden, så vil du nok ikke læse Uffes klumme denne måned … så er du advaret!
Psst … Med martsnummeret får du desuden det helt nye ELLE Decoration med gratis!
Se TV-spottet på martsudgaven af ELLE her:
Foto: Signe Vilstrup
A blast from the past. Se de skønne modeserier inspireret af 1960'erne og 70'erne i denne måneds ELLE, hvor vi har været på location i L.A og på en dunkel bar i det indre København. Drøm dig tilbage til en glamourøs tid, og sæt retro på repeat!
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Shine on you crazy diamond. Du kender dem godt. De der kvinder, der ikke kan gå ind i et rum iden at indtage det; de der kvinder, som altid formår at træde lidt hårdere på speederen og inspirerer os andre til at gøre en ekstra indsats med os selv. Hvad enten det handler om påklædning, væremåde eller eventyrlyst, formår de nemlig at altid at gøre livet lidt mere glamourøst og strålende. ELLE har mødt fire af den slags kvinder.
Foto: Martin Tanggaard
Hverdagsluksus! En fnuglet kashmirtrøje, en silkekjole, der falder perfekt, eller en taske i det blødeste læder - det er detaljerne, der gør hverdagn glamourøs.
Foto: Lagardère, PR, Allover Press
A la Loulou. Léa Seydoux var både sky og sårbar i begyndelsen af sin karriere. Men i dag har den 29-årige franske skuespillerinde formået at finde styrke i sig selv vha. mange af de portrætter hun har skabt på film. Ikke mindst den flamboyante og ultragalmourøse Loulou de la Falaise. Mød Léa Seydoux i martsnummeret.
Foto: Polfoto, Allover
Hun er ikke bare inkarnationen af italiensk glamour; skal man pege på én og kun én ikonisk sterne fra filmhistorien, måde det blive Sophia Loren. ELLE har mødt kvinden, der uanset de seneste årtiers opgør med den klassiske kvindekrop holder stædigt fast i, at en kvinde skal kende sine kurver.
Foto: Imaxtree
Skønhedsredaktørens favoritlook. ELLEs Anne P. er helt vildt med det skødesløse look fra Alberta Ferrettis S/S2015-show. Håret er velplejet trods den lidt rodede finish, og i dette tilfælde understreger den smukke farve det fine look. Skøndhedsredaktøren guider dig til looket.
Foto: Jimmy Hansen, Christian Friis
Velgørenhed i overhalingsbanen. Det var i velgørenhedens navn, at 70 designere, modeller og andre luksus-ladies satte sig bag rattet og kørte fra Venedig til London i sommer 2014. Bag det lukkede ræs stod danske Julie Brangstrup, der brænder for børn og benzin.
Foto: Sean McMenomy
Let's get glam. Glamour behøver ikke at indfatte masser af makeup og bobbet hår. Gå hellere efter smagfuld elegance og kvalitet frem for kvantitet.
Foto: Imaxtree, Nicky de Silva
Bobo-cool. Forårets lækstre look er ægte bobo (den franske sammensætning af bourgeois-bohème, eller på dansk: borgerlig-boheme): Alt, dar har en snert af damet, tilføres en cool og sexet vibe. Fra top til tå skal dit look emme af luksuriøse 'happy days'.
Foto: Privat
Forårsklar. Er du klar til et stærkt forår? Det er nu, mens solen vinder over de mørke skyer, du skal give din krop et boost og lægge grunden for sommererns bikiniform. Mød træner og sundhedsblogger Sara Jin Smidt, der ud over personligt at inspirere til en sund (og slank) livsstil har et par nemme tips til dig, der vil i topform.