Mode

Danske Frederikke Sofie er Célines nye kampagnemodel

- 12/05/2016

Det franske modehus Céline har netop præsenteret deres nye pre fall 2016-kollektion med den danske model Frederikke Sofie som kampagneansigt. Med catwalks for modehuse som Chanel, Miu Miu er Frederikke Sofie dermed for alvor ved at skrive sig ind i mode-billedets historie. Se alle kampagnebilleder fra den nye Céline kampagne her...

Verdens største modehuse har for alvor fået øjnene op for den danske model 17-årige Frederikke Sofie, som nu allerede har arbejdet for navne som Chanel, Miu Miu, Kenzo, Stella McCartney og mange flere.

Denne gang er det, det eksklusive franske modehus Céline, der præsenterer hende som ny kampagnemodel for deres pre-fall 2016-kollektion. 

Det franske modehus Céline er især kendt for deres eksklusive kollektioner og feminine silhuetter, og har tidligere haft navne som den danske Regitze Christensen, Joan Didion og Daria Werbowy som kampagneansigter. 

Frederikke Sofie er kendt af de internationale modehuse og har tidligere gået catwalk for Chanel Cruise 2017-showet i Cuba, Kenzos F/W 16-show og Givenchys F/W 16-show. 

Læs også: Cannes Film Festival 2016: De flotteste kjoler fra den røde løber 

Så Frederikke Sofie er i den grad ved at skabe sig et internatioanlt navn på den internationale modescene – sejt!

Så… Til Cara Delevingne, Kendall Jenner og Jourdan Dunn, er der vist kun én ting at sig: “…You better watch out for this Danish girl” 

Vi har samlet billederne fra den nye Céline kampagne med Frederikke Sofie i front i galleriet…