Mode

Chris Pedersen: Her er Afrikas svar på Sex and the City

- 08/10/2015

Chris Pedersen har mødt kvinderne bag Ghanas svar på hele verdens bedste veninde-flok: Sex ánd the City! Den afrikanske serie hedder 'An African City' og du kan se meget mere om tankerne bag, når Chris Pedersen fortæller om turen på DR K torsdag den 8. oktober kl. 20!

Torsdag den 1. oktober løb det første afsnit af DR K og Chris Pedersens programserie ‘Afrika er det nye sort’ over skærmen. Programmet stiller skarpt på Afrika, hvor Chris Pedersen er rejst til Afrika for at møde modedesignere, kunstnere, mediefolk og trendsættere, som lige nu sætter deres præg på Afrika. 

 

Se også: Interview: Chris Pedersen om Afrikas nye kreative miljøer

 

Programmets andet afsnit, der vises torsdag den 8. oktober, sætter Chris Pedersen og DR K fokus på moden, som også er blevet en vigtig del af musik- og ungdomskulturen i Afrika.

 

I dette afsnit møder Chris Pedersen Nicole Amarteifio, som står bag YouTube-serien ’An African City’, der der Afrikas svar på ‘Sex and the City’. I serien går mode, populærkultur og moderne kvindeidentitet op i en højere enhed og fortæller historien om fem seje kvinder, der vender hjem til Accra og tumler med kærligheden, karrieren og den afrikanske mode – og dermed mange af de samme emner, som veninderne Samantha, Carrie, Miranda og Charlotte kæmper med på Manhatten.

 

Se en teaser for ‘An African City’-serien her:

 

 

Få meget mere at vide, når DR K sender andet afsnit af ‘Afrika er det nye sort’ torsdag den 8. oktober 2015 kl. 20.00.