Say yes to the dress! Så er der gode nyheder til de kommende brides-to-be, som ikke føler for at kaste hele opsparingen efter det perfekte brude-look. Asos har netop lanceret deres første brudekollektion med både kjoler, sko, lingeri, tasker og alt, hvad et drømmene pigehjerte kan begære.
Den britiske mode-webshop, Asos, lancerede, den 7. marts 2016, deres første brudekollektion nogensinde.
Siden Asos blev grundlagt i 2000, har de arbejdet sig op i retailer-branchen og står i dag som en af de stærkeste og mest populære spillere på markedet indenfor online mode-shopping.
Nu har Asos taget skridtet videre, og ført virksomheden til nye og lidt mere romantiske dimensioner, og skabt deres egen brudekollektion.
Du kan nu bladre dig igennem det ene guddommeligt smukke brude-item efter det andet, både fra Asos’ egen, nye kollektion, samt en masse andre mærker, og lade drømmene flyde frit. Det er jo ikke forbudt at drømme lidt… vel?
Læs også: Så meget kostede Beyonces ‘Formation’-garderobe
Omend du er en af de heldig kartofler, der allerede har fundet prinsen på den hvide hest, og har en glitrende ring på fingeren, eller du stadig er på udkig efter the one, så er den nye brudekollektion et kig værd.
Du kan se nogle af de smukke dress-me-in-white-items i galleriet, og se hele Asos’ brudeudvalg lige her.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.