Mode

NYHED: Her er hele Kate Moss x Topshop kollektionen

- 29/04/2014

Kate Moss' kollektion for Topshop rammer butikkerne onsdag d. 30. april - start din ønskeliste til Topshop her...

Onsdag d. 30. april lanceres den længe ventede Topshop x Kate Moss kollektion!

Kollektionen for Topshop er inspireret af Kate Moss’ personlige garderobe, som er fyldt med unikke vintage-fund, der har inspireret en hel generation af kvinder. Foruden de klare vintage-referencer indeholder kollektionen sexede cocktailkjoler, pyjamas-inspirerede suits og jakkesæt med metallic-detaljer.

Se også: Derfor er Cara Delevingne ikke den nye Kate Moss

Materialerne inkluderer silke, denim og ruskind, og detaljerne tæller broderi, perler og 70’er inspirerede frynser.

Om kollektionen for Topshop udtaler Kate:

“Jeg designede min første kollektion for syv år siden, og jeg er blevet meget mere voksen sidan da. De ting jeg har lyst til at iklæde mig, er anderledes, det er en naturlig udvikling. Jeg har lært meget af mine oplevelser fra dengang, og jeg er gået ind i processen med langt flere forudsætninger. Phillip (Green) har lært mig en masse under arbejdet med disse kollektioner, som er så værdifuldt, og det har givet mig en større viden indenfor alle områder af design, indkøb, produktion og kvalitetssikring.”

Start din personlige ønskeliste i vores galleri med hele kollektionen fra Topshop nedenfor

Psst.. Shop kollektionen fra onsdag d. 30. april 2014 i Topshop flagship store på Strøget i København, samt i Magasin Århus, Magasin Lyngby, Magasin Du Nord, Magasin Odense og Fields