Find lækre mærkevarer til spotpriser ...
En kvindes fejlkøb kan være en anden kvindes nye drømmekøb. Det ved pigerne bag den nyåbnede Lula Second Hand Luxury, en lille luksus vintage-butik i hjertet af København.
På hylderne finder du alt fra Rika-stjernetasker, der aldrig er blevet brugt, tårnhøje YSL-støvletter, silkeskjorter fra Equipment eller cool sneaks fra Nike.
Butikken holder en åbnings-reception lørdag d. 24. marts, og du er inviteret!
Kig forbi Antonigade 9, kælderen t.v., 1106 København K. mellem 15-18 og nyd et stykke kage eller se, om du kan gøre et godt kup.
Pssst…: Butikken er faktisk åbnet, så hvis du er inde i København på jagt efter luksus second hand-kup, så smut forbi allerede nu …
Læs mere på Lula 2ndhand Luxurys facebookside.
Et lille-bitte udvalg af alt det, du kan være heldig at finde hos Lula 2ndhand Luxury …