Den nye second hand-butik Melange de Luxe (fransk for en ”blanding af luksus”) lever i den grad op til sit navn
Den nye second hand-butik Melange de Luxe (fransk for en “blanding af luksus”) lever i den grad op til sit navn. Konceptet er nemlig at få et tidløst sortiment ved at blande vintage, second hand og nyt tøj.
Ud over at du selvfølgelig kan shoppe hos Melange de Luxe, kan du også få et “closet inspection”, hvor du for 650 kr. kan få hjælp til en oprydning i dit klædeskab.
En aften eller weekend gennemgår man klædeskabet sammen, får sat dit tøj sammen på nye måder og får derved inspiration til hvordan du opnår den optimale garderobe!
Skulle der være noget interessant der kan sælge, tager Melange de Luxe det med retur, og hvis det bliver solgt, får du 50%!
Så de 650 kr. kan hurtigt blive tjent hjem igen.