Modeugen

Tommy Hilfiger på den californiske boardwalk

- 25/02/2010

Farverne var holdt i blå, sorte, hvide og beige nuancer, og snittene var enkle og klassiske

Ligesom bl.a. MaxMara og Donna Karen havde Tommy Hilfiger valgt at lave en easy to wear sommerkollektion denne sæson, og i New York sendte designeren lette og friske styles ned ad podiet til sit S/S10 show.

Det var amerikansk som dette er, når det er bedst.

Farverne var holdt i blå, sorte, hvide og beige nuancer, og snittene var enkle og klassiske.

Der var stropløse kjoler, enkle silketoppe, stribede detaljer, skræddersyede jakker, lette trenchcoats, løse shorts og feminine bukser med opsmøg i benene.

Naturlig makeup samt hår, der var som taget ud at en L’Oreal reklame, understregede det enkle og friske look, hvis inspirationskilde kom fra den californiske boardwalk, hvor også Hilfigers lange aftenkjoler ville gøre sig godt under palmetræerne.