Modeugen

Thakoon – mindre mor og mere moderne

- 25/02/2010

En kollektion hvor løst og tætsiddende gik hånd i hånd

Der var brudt med traditionen, da Thakoon til New York Fashion Week fremviste en ungdommelig og moderne sommerkollektion.

Modehuset, hvis tilhængere tæller ingen ringere end Michelle Obama, havde gjort body con i både kjoler og bukser, små jakker samt tulipanbukser til en del af S/S10 kollektionen.

De skødesløse kjoler i farverige og mangeartede prints er blevet Thakoon Panichguls signatur, og på catwalken blandede disse sig med draperinger og grafiske tekstilsammensætninger samt toppe, der gav associationer til japanske kimonoer.

Således præsenterede Panichgul en kollektion, hvor løst og tætsiddende gik hånd i hånd og skabte et på samme tid sporty og dressed-up udtryk.