Modeugen

Street style fra Copenhagen Fashion Week, som du aldrig har set før

- 03/02/2017

Street style-scenen er i stigende grad dér, hvor vi søger blikket hen for inspiration. For selvom modellerne på catwalken fremviser trends og nye tendenser, er der også meget inspiration at hente fra folk i gadebilledet. Vi har allieret os med modeillustrator Ditte Darkó, som har skabt de fineste tegninger af de gennemstående street style trends og tendenser fra Copenhagen Fashion Week.

Street styles er efterhånden gået hen og blevet lige så sensationelle som modeuges shows. Her får it-girls (and -boys), modeller og andre branchefolk frit lejde og rig mulighed for at udfolde sig stilmæssigt. Og det er i stigende hér, vi vender blikket mod for at søge inspiration. 

Læs også: ELLE-redaktionen: Dét har vi på til modeuge – dag 2

Hvert år spottes der nogle gennemgående trends i gadebilledet, som fanges af skarpe street style-fotografer, og denne modeuge var ingen undtagelse.

29-årige Ditte Darkó, som har fordybet sig i fashion illustration ved University of The Arts London og Fashion Design Akademiet i København, har skabt de fineste illustrationer på baggrund af denne modeuges gennemstående trends. 

Én af de trends som blev spottet flere gange under Copenhagen Fashion Week var i den grad flæser – og i alle afskygninger! Også plisserede nederdele, hættetrøjer, pyjamas bukser, oversize frakker, fake fur og huer med kvast havde fundet vej til gadebilledet og modeugens mange gæster. Og vi synes, at fine illustrationer indfanger denne sæsons tendenser spot on!

Du kan se mere af Ditte Darkós arbejde her.

Se med i galleriet, hvor vi har samlet alle illustrationerne af modeugens street style…