Home / Mode / Modeugen / Se redaktionens favoritter fra Copenhagen Fashion Week
Vi ser tilbage på modeugens bedste shows og viser redaktionens favoritlooks fra catwalken
Modeugen i København er forbi og det er blevet tid til at tage et tilbageblik på bedste looks fra de danske designere.
Læs også: Her er den bedste streetstyle fra Copenhagen Fashion Week
Generelt dominerede farver som marineblå, hvid og nude og “the new length” med culotte-bukser og 3/4 lange nederdele var at spotte på de fleste catwalks sammen med detaljer som frynser og kvaster.
ELLE-redaktionen har fundet deres personlige favoritlooks fra modeugen i København og fremhæver hver især to looks, som de mener er ‘key’ for den kommende SS15-sæson.
Læs også: Kom til modeugen med ELLEs chefredaktør & moderedaktør
Brug pilene i galleriet, eller swipe, hvis du kigger med fra mobilen, for at se mere.
Cecilies favorit look 1/2:
BAUM UND PFERDGARTEN
"ELLE Style Awards-vinderne Helle Hestehave og Rikke Baumgarten har gjort det igen: skabt en kollektion fuld af legesyge farver og smukke print og mønstre i særdeles klædelige og interessante snit. Et outfit herfra gør enhver kvinde stylish påklædt på et split – og så kan hverdagen bare komme an. For den er altså sjovere i et sæt som dette, selvom om det skønne pink blomsterprint kræver lidt mod" siger Cecilie Christiansen.
Cecilies favorit look 2/2:
MARK TAN
"Den unge designkomet overraskede igen med et uovertruffent show fuld af hans ’signatur’ med spændende nye materialer, voluminøse silhuetter, der falder smukt om kvindekroppen, cool detaljer (især rygudskæringerne) og et appetitligt douce farvemiks. Mit favoritlook er et af kollektionens mere nedtonede looks, men ikke desto mindre et outfit, der giver den cool businesskvinde et powerpift." siger Cecilie Christiansen
Mies favoritlook 1/2:
BAUM UND PFERDGARTEN
"Helle Hestehave og Rikke Baumgarten, hold nu op hvor I forføre mig igen-igen! SS-2015 kollektionen stak i mange retninger; fra retro chic til asiatisk porcelæn- og preppy pige, men den røde tråd var der, nemlig Baum Und Pferdgartens eminente forståelse for miks af farver og prints. De får det til at se så legede let ud at mix n' match, at jeg får lyst til at hoppe i den blomstret top med flæsekant tilsat den a-formet origami nederdel øjeblikkeligt!" siger ELLEs moderedaktør Mie Juel.
Mies favoritlook 2/2:
BY MALENE BIRGER
"Christina Exsteen fortsætter i Malene Birgers ånd med at designe excentrisk og glamourøs tøj til fest og hverdag! Men hun bringer en mere 'nedtonet' version af By Malene Birger kvinden på podiet med SS-2015. De mange blikfangende accessories er dog stadig at finde i kollektionen, faktisk er der netop kommet flere til med udvidelsen af smykke kollektionen, der lige er blevet lanceret og forsætter til næste år. Mit yndlingslook var finale looket med smukke Caroline Brasch Nielsen i en gulvlang kaftan med frynser - det perfekte ferie look... sommer 2015 here I come!" siger ELLEs moderedaktør Mie Juel.
Laura favoritlook 2/2:
BAUM UND PFERDGARTEN
Baum und Pferdgarten var mit absolut yndlingsshow og dette look opsummerer for mig alt hvad Baum und Pferdgarten står for; nemlig deres eminente sans for overraskende mønstermiks og deres evne til at skabe behageligt, 'wearable' tøj der både kan dresses op og dresses ned. Jeg vil gerne eje hele kollektionen, men til at starte med vil jeg investere i dette" siger ELLEs digitalredaktør Laura Lawaetz.
Jeg har endnu ikke taget dungaree-trenden til mig, men dette look på Designers Remix' catwalken, fik mig til at genoverveje. Jeg skal ikke kunne sige mig fri for at min besættelse af modellen Charlie Bredal ikke også havde bare lidt med det at gøre men i hvert fald; cool girl - cool look!" siger Laura Lawaetz
Josephines favoritlook 1/2
BY MALENE BIRGER
"By Malene Birgers kollektion var fyldt med westerninspirerede frynser, og dette look er ingen undtagelse. Jeg er vild med at det faktisk er ret rent i udtrykket i form af silkeskjorte og culotte-bukserne, som får lidt liv af det opsigtsvækkende bælte. Den perfekte måde at friske et klassisk look op på." siger Josephine Aarkrogh
Josephines favoritlook 2/2:
GANNI
"Jeg elsker at dette look er så simpelt. I Gannis græsgrønne tennisunivers lyste Caroline Brasch op iført disse slouchy læderbukser tilsat en mavekort bluse med høj hals - det perfekt miks af sporty og 90'er!" siger Josephine Aarkrogh
Johannes favoritlook 1/2:
BRUUNS BAZAAR
Stort tillykke til Bruuns Bazaar, som fejrede 20 års jubilæum i deres fine gård. Smukke Emma Oak viser her mit yndlings look fra SS15. De fine culotte bukser og den lækre herreskjorte er underspillet og sexet på samme tid, og sådan vil jeg bare gerne se ud!
Johannes favoritlook 2/2:
LOVECHILD