Da pladserne skulle indtages til Victoria Beckhams AW19-show søndag den 17. februar 2019, var det en helt særlig familie, som fyldte 6 af pladserne på første række – nemlig hele familien Beckham + Brooklyn Beckhams modelkæreste, Hana Cross.
Hele familien Beckham + Brooklyn Beckhams modelkæreste, Hana Cross, kom alle for at se deres mor og hustrus, Victoria Beckham, AW19-show ved London Fashion Week. Så dér kan vi altså snakke om en støttende familie.
Hele familien kom da også i deres stilfulde tøj, og indtog de bedst mulige pladser til showet, som blev afholdt i smukke omgivelser på galleriet Tate Britain.
Og det var da ikke kun Victoria Beckhams familie, som man bed særligt mærke i sidde på første række – også chefredaktør for amerikansk Vogue, Anna Wintour, modedesigner og chefredaktør for det britiske Vogue, Edward Enninful, og forretningskvinde og entreprenør, Olivia Palermo, var at finde på første række.
Læs også: Victoria Beckham lancerer endelig sin egen skønhedslinje
Men særligt gjorde Victoria og David Beckhams yngste, Harper Beckham, sig altså bemærket i sin stilrene sorte kjole, sorte strømpebukser, sorte støvler, og helt nyklippede page.
Hendes nyklippede page blev sågar sammenlignet med selveste Anna Wintours signaturpage, og så er spørgsmålet så egentlig bare: Who wore it better?
David Beckham ser vidst også ud til at have det sjovt over ligheden mellem Anna Wintour og Harper Beckham, og vi må da også give Harper, at hun bærer sin nye page til perfektion.
Og hvis dette billede er en tilfældighed, så kan vi vidst kun spørge os selv: Er Harper Beckham den nye Anna Wintour?
Og ligeså chic som Harper var til sin mors modeshow, ligeså chic er Victoria Beckhams nye AW19-kollektion. Se alle catwalklooks i galleriet nedenunder…