Modeugen

Romantiske Valentino

- 25/02/2010

En yndig kollektion der med sikkerhed vil repræsentere nogle af forårets nøgletendenser.

Valentino-designerne brød med modehusets tradition og præsenterede i Paris en S/S10 kollektion, der afslørede designernes kærlighed til korte kjoler, flagrende flæser og superlækkert silke.

Designerduoen Maria Grazia Chiuri and Pier Paolo Piccioli havde givet sommerkollektionen et personligt præg, og modellerne gik på podiet i romantisk let organza, chiffon og silke, der hvirvlede om de tynde kroppe.

Antikke blonder, metalliske pailletter og bondage var nogle af detaljerne i kollektionen, der var holdt i bløde nude nuancer, rosa, lavendel, guld og grå.

Også smykker og sko matchede det romantiske bud på sommerlooket, hvor kant blev skabt af tætsiddende læderjakker, et jumpsuit i sort silke og et par iturevne læderbukser.

Alt i alt en yndig kollektion der med sikkerhed vil repræsentere nogle af forårets nøgletendenser.