Modeugen

Ralph Lauren i et ældre Amerika

- 25/02/2010

Den amerikanske designer var inspireret af trediverne og af Amerikas cowboys

A rags-to-riches tale var hvad tilskuerne var publikum til, da Ralph Lauren præsenterede sin S/S10 kollektion i New York.

Den amerikanske designer var inspireret af trediverne og af Amerikas cowboys, af landmændene, arbejderne og kvinderne på de amerikanske prærier.

Inspirationskilden udmundede sig i en androgyn sommerkollektion, hvor et par boyfriend jeans åbnede showet efterfulgt af overalls, veste, herreskjorter og hatte, denimjakker, seler og oversize blazere samt et stramt slips eller en casual klud i halsen.

Femininiteten blev båret af knælange kjoler med yndigt print i lette pasteller samt smukke sandaler eller hvide ankelstrømper i lækre lædersko.

Den ene model efter den anden valsede på podiet i de lækre designs, og efterhånden blev arbejderstemning og cowboyreferencer skiftet ud med andre toner.

Nu tog de androgyne tendenser og lette kjoler ny form i chiffon og silke tilsat skinnende sølvdetaljer og diamantbesatte smykker.

Var det historien om the American dream, Ralph Lauren havde forsøgt at illustrere denne sæson?