Modeugen

Paul Smiths androgyne bølge

- 25/02/2010

Herrelooket var at spotte på de mange smukke modeller til Paul Smiths show

Det var ikke svært at gennemskue Paul Smiths legesyge og lystige sommerhumør, da designeren fremviste sit bud på et lækkert S/S10 look til Fashion Week i London.

Med en farverig palet malede Smith sine sommerklæder, som matchede modellernes kulørte læber og de klassiske Paul Smith striber.

Smith havde ladet sig inspirere af den androgyne bølge, og netop herrelooket var at spotte på de mange smukke modeller.

Slips, herrejakker og -sko, bowlerhatte, skjortekraver samt suits markerede tendensen, hvor feminin attitude blev skabt af smalle taljer, sandaler med kraftige hæle, en god dosis bar hud samt en herreskjorte, der var forvandlet til en kjole.

Paul Smith havde ikke blot holdt sig til en enkelt inspirationskilde.

Den populære designer havde været en tur forbi Afrika, hvorfra han havde hentet dyreprint, jordfarver og brændte nuancer til sin kollektion, hvor den klassiske Paul Smith signatur, striberne, afslørede hvem der stod bag det vellykkede show.