From Paris with love: De 5 største trends fra Saint Laurent showet
Af Rose Maria Boelsmand - 29/09/2017
Home / Mode / Modeugen / From Paris with love: De 5 største trends fra Saint Laurent showet
Saint Laurent præsenterede deres bud på forårsmoden 2018 i lyset af det glitrende Eiffeltårn under modeugen i Paris, og kollektionen var ligeså skarptskåret som det ypperlige modelcast, den fortryllende Eiffel-oplysning og den A-list besatte front row. Her er alt du skal vide om Saint Laurent-showet.
For anden gang trak chefdesigner Anthony Vaccarello sine fashionable gæster udenfor til præsentationen af Saint Laurents forår/sommer 2018 kollektion under modeugen i Paris. Og som altid, når et af de mest hæderkronede og stolte navne under den parisiske modeuge indbyder til et kig i modens krystalkugle, ventede der showgæsterne noget af et syn i aftenmørket fra Trocadero-pladsen, der snildt kan prale af den smukkeste udsigt til Paris’ ikoniske varemærke: Eiffeltårnet.
Det symbolske metaltårn dannede nemlig baggrund for showet, og kastede glimtende lysglans over kollektionen, der bliv vist foran en episk front row, som talte blandt andre Kate Moss, Cathrine Deneuve, Chloë Sevigny, Amber Valetta og Lenny Krawitz.
Men det natteoplyste parisiske monument og den stjernebesatte tilskuerrække var ikke alt Saint Laurent kunne prale af: Kollektionen var nemlig i sig selv både skarp, unik og klassisk – og med smukt udførte referencer til essensen af modehusets DNA, som fjer, skarpe skuldre og suit-inspirerede snit og silhuetter, mokrome farver med stød af elektrisk blå og knaldrød.
På catwalken var der dømt ‘legs for days’, da de langbende modelmuser tog det ene syvmileskridt på tårnhøjehæle ned ad catwalken på Trocadero-pladsen, iført korte og glitrende kreationer, der på alle måder var en fest for en hver fashionista og cadeau til Yves Sait Laurent selv – som givet vis har trukket på smilebåndet efter pragtparaden fra Paris.
Fra store skuldre til lange ben: Se de fem største trends fra Saint Laurent SS18 show her:
Foto: All Over Press
Fabelagtig formgivning
Yves Saint Laurent var en mester udi formgivning, snit og silhuetter – og den magi genopstod på catwalken denne sæson. Med udskæringer hentet direkte fra 80’rene - altså de støre skuldre og de overdrevne faconer, var der dømt fabelagtig formgivningsfest i lyset af Eiffeltårnet under Saint Laurents SS18 præsentation. ”Saint Laurent kvinden kan lide at have det sjovt,” sagde chefdesigneren, efter han havde sendt sin hær af langbenede gudinder ned af det oplyste podie i kunstfærdige snit som korte bobbel-kjoler (med hypnotiserende lange ben til følge!), markerede skuldre, power-woman suits og dybe udskæringer, der alle sitrede i lyset af Eiffeltårnet med glimtende sten-applikationer og svævende fjerdetaljer.
Foto: All Over Press
Fjerdetaljer
Yves Saint Laurents Marrokko-periode fik genskin i lyset af Eiffeltårnet denne sæson, hvor dekadente strudsefjer fejede over catwalken påsat stiletter, kjoleudskæringer eller som legende lette og levende formgivere til kreationernes silhuetter. Strudsefjer var en af Yves Saint Laurents fortrukne eksotiske applikationer i de kollektioner han skabte i slutningen af 1960’erne, hvor han var bosat i Marrakech’s Jardin Marjorelle, og chefdesigner Anthony Vaccarello formåede at genoplive den marokkanske arv med sine couture-inspirerede fjer referencer.
Foto: All Over Press
All about the shoulders
Firkantede, runde, nøgne, voluminøse eller afdækket bag lette gennemsigtige materialer med påsatte fjer eller pailletter: Skuldrene, den mest sensuelle del af kvindekroppen, stjal lysglansens som det glitrende Eiffeltårn sendte over catwalken hos Saint Laurent, og der blev leget med originale snit, voluminøse effekter og spil mellem det af- og tildækkede, med resultatet af ultra-feminine og meget sensuelle silhuetter.
Foto: All Over Press
Models & legs are the new black
Fra Anja Rubrik, der valsede ned af de parisiske pragt-podie i en knaldrød læderkjole, 90’er modelikonet Natasa Vojnovic til (frem)tidens nye supermodel, Kaja Gerber, var der guld at komme efter blandt modelcastet, der var lige så hot som kollektionen var flot. Særligt strålede ’hende alle taler om’, nemlig Cindy Crawfords datter, Kaia Gerber – og det var ikke kun hendes ’royale’ herkomst at alle øjne var på Gerber. Den 16-årige kronprinsesse til supermodeltitlen førte nemlig hele Saint Laurent showet an i en kort, sort bobbel-kjole, med frit udsyn til de lange slanke ben (som hun kan takke sin mor for), der kommer til at gå over modehistorien som Kaia’s ’leg moment’.
Foto: All Over Press
Black & White is back
Saint Laurent ser sort i år – og ihh, hvor det er klædeligt. Med undtagelse af enkelte elektriske blå stød og knaldrøde elementer (som Anja Rubriks voluminøse læderkjole) var farvepaletten for forår/sommerkollektionen holdt til de mest simple farver, der findes: sort og hvid. Men de klassiske sorte toner og de sprøde hvide kontraster fik modspil og liv med broderier, fjer og glitrende pailletter. ”… Yves Saint Laurent-kvinden [er] en sort engel med et sensuelt udtryk. Hun er smykket med pailletter, der skinner som en gade efter et regnskyl,” sagde Anthony Vaccarello efter showet. Hvis det er sådan man ser ud efter regn, må det for vores skyld gerne regne hele næste sommer!