Home / Mode / Modeugen / PARIS // Chefredaktricens modeuge-dagbog
Kom med til Paris Fashion Week, når ELLEs chefredaktør, Cecilie Christiansen, tager os med til chanel-demonstration, danske catwalks og champagne-bobler!
Paris Fashion Week har netop slået sine sidste folder, kameraerne er slukket og hele modebranchen er på vej hjem igen. Men hvilken uge det har været! ELLEs chefredaktør, Cecilie Christiansen, deler her sine bedste øjeblikke, glimt og higtlights fra modeugen i Paris specielt til ELLE.dk’s læsere.
Det blev en modeuge fyldt med seje catwalks fra nogle af de allerstørste modehuse, farvestrålende SS15-kollektioner og masser af sjove oplevelser, som kun findes til modeugerne.
Paris Fashion Week bød blandt andre på den altid cool Cara Delevingne i front på catwalken, Chanel-demonstration med Karl Lagerfeld, kendisser som Paris Hilton, lyserøde bobler og sidst, men ikke mindst en modeuge-afslutning, det hylder dansk design – det var nemlig danske Ole Yde, der i samarbejde med Georg Jensen, sluttede ugen af med en forrygende, smuk og florlet SS15-kollektion tilsat de smukkeste smykker fra Georg Jensen. Hurra for dansk design!
Vi har samlet alle Cecilies dagbogs-billeder i galleriet nedenfor, hvor hun selv har knyttet små kommentarer til alle billeder.
Psst… Brug pilene i galleriet, hvis du sidder ved computeren, og er du med på mobilen, ‘swiper’ du bare!
Ugens garderobe er pakket ud og hængt op i mikroskabet på vores faste Paris-hotel.
Klar til Kenzo (SÅ fint, i øvrigt) med en varm kop morgenkaffe med moderigtigt mavebælte, naturligvis.
It-girl, topmodel og cool cat Cara Delevingne på catwalken for Stella McCartney i den parisiske Opera mandag morgen.
Udendørs frokost i solen på det lowkey pariser-sted Merci.
Saint Laurent (stadig uden y’et) inviterede til show mandag aften.
Hedi Slimanes glam-rock-inspirerede kollektion for Saint Laurent blev skyllet ned med gyldne dråber.
Karl Lagerfeld på Chanel Boulevard med sine ’demonstrerende’ modeller (med Gisele i front) efter (endnu) et genialt show. Ps. Boulevarden var komplet - af asfalt og med små vandpytter, slidt afstribning, kantsten – you name it - præcis som gaderne i Paris.
Det var stort set umuligt at passere mængden af starstruck pressefotografer, da Valentino holdt show i Tuilerierne, og Paris Hilton kom forbi …
Et smukt udvalg af SS-2015 Stella-kjoler #mågodtboimingarderobe
Tarte au chocolate og røde bær. Et pariser-must. Mums!
I det nyopførte Louis Vuitton Foundation for Creation inviterede chefdesigner Nicolas Ghesquière og det gamle lædervarehus til show. Wauv for en æstetisk oplevelse – og en SMUK kollektion.
Danske Ole Yde lukkede og slukkede endnu en gang pariser-modeugen. Vi drømmer om hans perfekte skrædderkunst, feminine print, florlette kjoler, gennemførte detaljerigdom … #stoltafatværedansk
Indtil vi ses igen, Paris. Au revoir – og tak fordi I fulgte med!