Moderedaktionen: 7 højdepunkter fra modeugen i Milano
Af Sarah Emilie Aagaard - 26/09/2017
Home / Mode / Modeugen / Moderedaktionen: 7 højdepunkter fra modeugen i Milano
Modeugen i Milano er slut for denne gang, og vi har samlet moderedaktionens højdepunkter fra de italienske himmelstrøg, der bød på alt fra penthouse-cocktailparty til storslået Versace-show med en finale, der er modehistoriebøgerne værdig!
ELLEs moderedaktion er hjemvendt fra endnu en international modeuge i rækken, nemlig Milano Fashion Week 2017, der bød på et modemekka af smukke klæder fra de største designerbrands som Gucci og Fendi, catwalkmarch af Kendall Jenner og Gigi Hadid såvel som hyggelige italienske caféspots og ægte italiensk gelato.
En modeuge der forvandlede de italienske gader til et sandt paradis for streetstyle fotografer, når et hav af fashionister prydede gadebilledet, mens fortovscaféer bryggede om kap for at servere det næste espresso-fix til modeklædte kvinder på farten.
For fart på det var der – også for ELLEs Fashion Director, Josephine Aarkrogh, og Fashion Editor, Johanne Brostrøm, der fra en begivenhed til en anden kan rapportere om sporty referencer mixet med silke i pastelfarver til Sportmax SS18-showet såvel som en inspirerende kollektionsfremvisning af Attico-designerne Giorgia Tordini og Gilda Ambrosio i deres italienske penthouse-lejlighed, hvor lækre discovibes og brusende cocktails gjorde det svært at drage videre mod næste begivenhedsrige stop!
Og dog var der en begivenhed, som man til hver en tid ubetinget ville vige sin tid til – nemlig Versace-showet, som gjorde sig særligt bemærket under Milano-modeugen.
For efter at have vist en inspirerende SS18-kollektion, sluttede det hele med et power move, som modehistorien sent vil glemme. Til at lukke showet var det nemlig fem af 90’ernes største supermodeller: Naomi Campbell, Cindy Crawford, Claudia Schiffer, Carla Bruni og vores danske nationalstolthed, Helena Christensen, som marcherede ned af catwalken, arm i arm, iført stramme gulvlange guldkjoler, og selvfølgelig med Mrs. Donatella Vercase i front.
Ja! Det var en modeuge på sit højeste, og vi har samlet moderedaktionens 7 highlighst lige her – for til trods for at det var den tredje i rækken af internationale modeuger, så var den bestemt ikke mindre rig på nævnelsesværdige begivenheder, se selv her…
Foto: Instagram
De italienske it-girls vi crusher på: Attico-designerne Giorgia Tordini og Gilda Ambrosio"Da Attico-pigerne inviterede til præsentation af deres nyeste kollektion i en smuk ”attico”, det italienske ord for penthouse-lejlighed, trådte vi ind i en komplet af smukke tapeter, gardiner og gulvtæpper, mens der fra højtalerne lød lækre discovibes, og en strøm af modeller minglede og sippede cocktails i pailletbesatte kjoler og farverige sko. Designerne selv er dog de bedste ambassadører for deres brand, og havde vi ikke skulle videre, gad vi godt feste hele aftenen med dem!"
Den bedste souvenir: Etro-puder"We’re not gonna lie: noget af det bedste ved Etro-showet er de fine puder, der ligger på alle pladserne. Heldigvis bliver der altid efterladt nogle – og så kan pudekampen begynde!"
Isbaren hvor vi stiller chokotrangen: Cioccolati Italiani"Chokoladetrangen er bare lidt højere i modeugen, og ingen tur til Milano uden gelato! Vores favorit får du på Cioccolati Italiani, hvor ikke kun isen er himmelsk, vaflen kommer med chokolade og nødder på kanten og flydende chokolade i bunden – mmmm!"
Hotspottet du skal kende: LúBar"Uanset om du skal have frokost, kaffe eller et glas vin, skal du gøre det på LúBar. Indretningen er italiensk palazzo møder botanisk have, stemningen er i top og people-watching-faktoren er endnu bedre. Husk at reservere bord!"
Det hemmelige outlet: Marni"Der er rigeligt med shoppemuligheder i Milano, men snyd ikke dig selv for et besøg i Marnis outlet. Det ligger lidt gemt, men er alt besværet værd. Glem alt om rodekasser og kaos, det ligner til forveksling en Marni-butik, bare med nedsatte priser og tidligere sæsoners varer. Shop amok!"
Kollektionen vi godt gad eje: Sportmax"Sportmax levede op til sit navn og viste en supercool kollektion fyldt med sporty referencer. Stribede rib-kanter blev kombineret med flagrende silke i lækre pasteller, og de cool flade sandaler satte kun kollektionen endnu højere på ønskelisten."
Foto: Instagram
Sæsonens fashion moment: Versace"Selvom Paris’ modeuge ikke er startet endnu, bliver det svært at toppe Versaces 1990’er-supermodel-reunion: Helena, Claudia, Naomi, Carla og Cindy gik hånd i hånd med Donatella Versace på catwalken og ærede Gianni Versace. Hele publikum gik amok – og de sociale medier gjorde efterfølgende. Så cool!"