Modeugen

Luella leger med silhuetter

- 25/02/2010

Hofterne var store og vatterede, kraverne runde og håret stramt opsat

Der var referencer til 1960’erne og Twiggys korte kjoler, da Luella’s S/S10 kollektion blev præsenteret til London Fashion Week i september 2009.

Designer Luella Bartley havde sat fokus på linjerne, der blev skabt af enkle materialer og skarpe silhuetter.

Hofterne var store og vatterede, kraverne runde, håret stramt opsat og øjenskyggen skarpt markeret.

Detaljer blev skabt af voluminøse sløjfer og store prikker, og lak på tasker og sko med spidse snuder skabte en feminin elegance.

Med en lystfuld farvepalet i camel, lemon, rød, pink, og lyseblå, kunne barndommens yndige Minie Mouse næsten ikke undgå at strejfe tankerne…