Lovechild 1979 havde æren at åbne den københavnske modeuge med et fantastisk show. ELLE fik et par tips til, hvordan du får det smukke beauty-look, Kind of Blue, der prydede catwalken hos Lovechild 1979.
Da Lovechild 1979 åbnede Københavns modeuge med det første show, var det makeupartist Anne Staunsager fra L’Oréal Paris, der havde kreeret det smukke beautylook, Kind of Blue, på modellerne.
Læs også: CPFW: 5 hurtige Lovechild 1979
”Vi har holdt looket smukt og naturligt med varme toner på øjne og kinder. Det cool twist er, at vi eksperimenterer med en kobolt blå eyeliner på den våde kant for at give looket lidt ekstra kant,” siger Anne Staunsager om looket, Kind of Blue.
Her får du hele guiden til det smukke beauty-look, hvor blandt andet lip gloss’en har fundet vej tilbage på beautyfronten, og neglene twistes med en lækker rød farve.
Læs også: Lala Berlin backstage: Sådan får du makeup-looket
Guide til Kind og Blue beautylook af Anne Staunsager og L’Oréal fra Lovechild 1979’s SS16 show:
– Huden renses af med Micellar Water og fugtes godt med Nutri Gold Extraordinary Oil Cream. Påfør et tyndt lag True Match Foundation i den rette nuance og brug Lumi Magique.
Concealer under øjne, næsefløjene, mundvig osv. Dæk evt. urenheder med True Match Mineral Foundation. Brug pudder i T-zonen hvis nødvendigt.
– Brug farve nr. 3 fra La Palette Nude Beige – en mat beige. Læg den blødt om hele øjet og ton godt ud. Brug gerne en stor skygge-børste, så området bliver stort og blødt. Læg derefter Le Khol i Portofino Blue ind på den våde kant, men ikke helt ind i øjenkrogen. Vi skal undgå, at få øjnene til at se for tætsiddende ud. Slut af med False Lash Superstar Mascara. Tegn brynene naturligt op med Brow Artist Designer blyant.
– Brug Glam Bronze La Terra til at give et blødt, sunkissed look. Læg den i et stort og blødt 3-tal fra tinding til kindben til kæbe, og afslut ved at påføre en smule blush lige under æblekinderne. Det skal bare være en svag frisk antydning.
– Dup den transparente Infallible Le Gloss på med en finger, så det gør læberne levende uden at være for glosset.
– Påfør to lag Le Vernis neglelak i farven Rouge Pin Up.
– Dup afslutningsvis lidt Nutri Gold Extraordinary Face Oil på kindben og næseryg for et frisk og sommerligt look.
Læs også: Modeugen: Tæt på Josephine SkriverAnne Staunsager giver dig også sit bedste tip med på vejen til at opnå det fine look:
“Dette look vil klæde de fleste – og er nemt at genskabe. Du kan sagtens bruge en anden farve på den våde kant, men blå klæder de fleste øjne. Den kolde blå er en super smuk kontrast til den varme øjenskygge, men hvis den koboltblå ’Portofino Blue’ er for vild til dig, så prøv Silkissime i ’Moonlight Blue’ eller Le Khol i farven ’Blue Sea’.
Se de smukke billeder af Anne Staunsagers beauty-look for Lovechild 1979 og se et udvalg af produkterne, du skal bruge til at opnå looket.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.